Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 6. Harbardsljod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14(J) Digtekunsten og den poetiske Literatur.
6. Harbardsljod.
Der gives blandt Eddasamlingens mythologiske Digte enkelte, der
udtale sig paa en skjemtende eller endog spottende Maade om Aserne,
udhæve hos dem Svagheder, Feil og Laster og ligesom gjøre sig til-
gode over at kunne fremvise dem i latterlige Stillinger eller i Forle-
genheder især ligeoverfor deres Arvefiender Iotnerne Der findes ogsaa
i den yngre Edda Gudesagn, der ere holdte i den samme Tone, og
udentvivl ligeledes have været Gjenstand for Behandling igamle Digte,
skjønt disse nu ei mere kjendes, uden i alt Fald i mindre Brudstykker.
Man har havt ondt ved at forklare sig denne Kjendsgjerning. Nogle
have troet, at saadanne Gudesagn ere opspundne af de første Christne
for at modarbeide Asatroen og vise dens Daarskab; Andre, at de
skrive sig fra Fritænkere blandt Hedningerne selv, fra Mænd, som af
sin egen sunde Forstand, uden Christendommens Lys, have lært at ind-
see Asalærens indre Modsigelser-— at stødes over Asernes, disse tilbe-
dede Guders, menneskelige Væsen og i mange Henseender begrændsede
Virken, og som af den Grund have følt sig opfordrede til at modar-
beide, hvad de maatte ansee for Overtro, eller have søgt en Tilfreds-
stillelse i at blotte og latterliggjøre Lærens Urimeligheder. Men hvad
der, som mig synes, taler imod begge disse Meninger, er det, at i alle
de her berørte Gudesagn Aserne vel af Iøtnerne bringes i Vanskelig-
heder og iStillinger, der kunne synes at være deres Guddom uverdige,
men at de dog til Slutning rede sig ud af dem ved sin Gudekraft,
eller idetmindste modtage den Erkjendelse af sine Modstandere, at disse
kun ved uredelige Midler for Øieblikket have holdt dem Stangen, men
ikke vove oftere at prøve Styrke med dem1). Saaledes maatte vel ikke
det endelige Udfald have været fremstillet, hvis en Asatroens Fiende,
med den bevidste Villie at skade og nedbryde denne Tro, havde opdigtet
Sagnene for dette sit Øiemed. Da maatte vel Aserne, eller den enkelte
Gud af deres Midte, til Slutning have staaet udskammet, sønderknust,
tilintetgjort Og havde en Christen laget Sagnet, saa var det vel heel
rimeligt, at han havde indført Aserne eller den enkelte As som lig-
gende under for Christus eller en Engel eller en Helgen, — ikke
sor Jøtner, for Væsener, der i Asatroen kunde lignes med Chri-
1) Som i Sagnet om Thors Færd til Utgaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
