Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 6. Harbardsljod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den ældre Edda. Harbardsljod. 141
stentroens Djævel, hvilken Christendommens tidligere Lærere som be-
kjendt netop fremstillede som Asernes Ven og Hjælper, som den, der
meddeelte dem deres Kraft til at forblinde Menneskene, som dyrkede
dem. Rimeligere er det, som mig synes, at see i hine Sagti blot et
Udbrud af den hedenske Nordmands muntre Lune, der har søgt sig en
god Latter ved at udmale sig Storheden og Magten i en forbigaaende
pudseerlig Forlegenhed, der for et Øieblik nøder den til at give Slip
paa sin Verdighed og handle som et forknyt eller fortvivlet Menneske
kunde tænkes under lignende Omstændigheder at ville handle, men hvil-
ken den dog snart ved den sig iboende Kraft overvinder og tilintetgjør,
for i sin endelige Seier at straale saa meget klarere. Et andet Spørgs-
maal er, om saadanne Udmalinger, der dog i Grunden blotte Asernes
svage Sider, blotte deres indskrænkede Vælde, ikke have skadet og un-
dergravet Asatroens Fasthed og Indflydelse i Længden. Dette, tror
jeg, lader sig neppe negte. Men det er kun den Skade, som Lunet og
Latteren saa ofte ubevidst afstedkomme, naar de ved at spotte enkelte
Svagheder eller Feil ved Indretninger eller Personer imod sin egentlige
Villie bereder hines Sammenstyrtning, disses Ydmygelse og Fald. I
den Henseende maa det vist indrømmes, at Gudesagn som de her om-
talte, ifølge Forsynets Styrelse, have banet Veien for Christendommens
lettere Jndtrængen.
Det Sagn, vi i Kvadet Harbardsljod have for os, hører uneg-
telig til den omtalte Klasse, og det er —«— hvilket oftest i saadanne Sagn
træffer —- Thor, selve Kraften og Styrken, der er stedt i Knive.
Ham, dette i Grunden redelige og godmodige, men heftige og freme-
sende samt dertilmed ikke altfor kløgtigeVæsen, have Nordmændene især
moret sig ved at see i en eller anden øieblikkelig Forlegenhed, der, medens
den staar paa, vækker Latter, men hvoraf han gaar seierrig ud i sin
fulde Gudekraft, eller med hans Modstanderes Erkjendelse af hans Over-
legenhed. Imidlertid har det sigiHarbardsljod med ham paa en egen
Maade. Haiis Modstander er her neppe nogen Jøtunmagt, men en af
Asernes egen Skare, Odin selv, der i Harbards Skikkelse har Lyst
til at drille ham. Navnet Harbard findes nemlig i Grimnismaal (V. 49)
blandt Odins Navne, og i Kvadet selv antyder han paa flere Steder
sit rette Væsen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
