Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 6. Harbardsljod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Digtekunsten og den poetiske Literatur-
Kvadet indledes med et Par Ordi ubunden Stiil: Thor for fra
Østerveg og kom til et Sund.
Vaaben Thor raabte:
Hiinsides Sundet stod Fergemanden med
Hvo er den Svend af Svende,
der staar hiinsides Sundet?
Harbard svarer:
Hvad er det sor en Karl af Karle,
som kalder over Vaagen?
Thor. Ferg du mig over Sundet!
Jeg føder dig til Davre!
En Meis har jeg paa Bagen,
Mad ei findes bedre ;
selv jeg aad i Fred,
før hjemmefra jeg sor,
Havrebrod og Sild;
sprængmæt jeg end er deraf.
Harb. Det Morgenverk, du har at rose,
er Maden, tror jeg, ene.
Ei veed du, hvad dig venter.
Dit Hjem er fuldt af Sorg;
død, tror jeg, at din Moder er.
Thor. Det nu du siger,
som hver Mand synes
dygtig tungt at høre,
at død min Moder er.
Harb. Jkke seer du ud
til noget Stort at vare;
barbenet jo du er,
som Fant dig bærer ad,
du har ei dine Burer paa engang.
Thor. Styr hid med Egen,
jeg skal dig Landing vise;
men hvo er Baadens Eier,
som du holder ved Stranden?
Harb. Hildolf han heder,
som mig holde bød,
den raadsnilde Helt,
som i Raadsosund bor;
Skøiere han bad mig ikke ferge
og skammelige Hestetyve,
godt Folk kun
og dem, jeg nøie kjendte.
Sig du nu dit Navn,
hvis over Sundet du vil fare.
Thor. Var jeg saa end en sagfceldet
Flygtning,
sige jeg dog skulde mit Navn
og min hele Æt;
men jeg er Odins Søn,
Meiles Broder
og Magnes Fader,
Gudernes trofaste Støtte;
med Thor er det, du taler!
Nu vil jeg til Gjengjoeld spørge,
hvad Navn har du?
Harb« Harbard jeg heder,
har aldrig dulgt mit Navn.
Thor. Hvi skjule Navnet,
naar Skyld du ikkeyhar?
Harb. Og hvilte der end paa mig Skyld,
dog jeg skulde verge
mit Liv mod dig,
slig Karl som du er!
medmindre Skjebnen vilde min Død.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
