Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 6. Harbardsljod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
Samtalen i dette lille Digt er livlig og mangen Gang vittig, og
den lette Tone befordres muligen ved den overmaade frie Versform,
som her er anvendt, og til hvilken man neppe i noget andet gammelt
norsk Digt finder Mage. Her er hverken serlinet eller ottelinet Forn-
yrdalag, og Stavelsetallet i hver Linie høist ulige. Derhos er Bog-
stavrimet brugt paa den alleruregelmæssigste Maade. Det Hele nær-
mer sig i høi Grad almindelig ubunden Tale. Men kan man ogsaa
kalde Samtalen livlig og vittig, saa maa man derhos tilstaa, at Hand-
lingen er mager og det mythologiske Udbytte lidet betydende, hvis- man
Intet vil søge i Kvadet uden det, som falder En lige i Øinene. Man
kunde da i det Høieste sigeL at Digtets Fortjeneste ligger i dets Skil-
dring af de tvende Guddommes, den troskyldige, kraftige Thors og den
underfundige, kloge Odins Charakterer, som de iFolketroen opfattedes,
og i den Modsætning, hvori det stiller dem til hinanden, for sterkere
at udhæve hver enkelt. Imidlertid kunde det vel hænde, at her det Hele
er Billedet eller Indklædningen for en dybere Tanke. Man maa merke
sig, at Thor, som Jøtnernes Bekjæmper, som Midgaards Helliggjører
eller Nenser (vö-orr), i det Hele som Menneskelivets og Menneskeverde-
nens Verger mod alle forstyrrende og ødelæggende Magter i Naturen ——
thi det var Jøtnerne, den uordnede Verdensmasses Afspring —, egent-
lig var det fredelige Bondelivs, den fredelige Næringsdrifts Opholder
og Beskytter. Odin derimod tænkte fortrinsviis og det visselig meer
og meer, altsom de asadyrkende Folkefærd lededes ind paa en krigerisk
og erobrende Bane, — som Stridens Gud, som den, der eggede Folk mod
Folk og Fyrster mod Fyrster for selv i de Faldne at vinde Einherjer
for sin Valhalz han tænktes som den, der kaldte Menneskene til Herjen
og Dra"b; han kunde altsaa, idetmindste i denne Egenskab, ikke tænkes
som det stræbsomme Landbrugerlivs Verner og Fremmer, men maatte
tvertimod snarere fremstilles som dets Fiende. Lægger man nu end-
videre Merke til, at i nærværende Kvads ovenanførte 23de og 24de
Vers netop denne Modsætning mellem Thor og Odin kraftigen frem-
hæves: Thor kjæmper mod Iøtnerne, for at Mennesker kunne bo i
Verden, medens Odin vækker Strid mellem Konger og færdes i Sla-
gene, — Odin tilegner sig de faldne Jarler d. e. Krigere, medens han
med Foragt anviser Thor »Trælenes Slægt,« hvilket udentvivl i Harbards
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
