Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 10. Vølundarkvida
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
Moerne stunded’ Salen fandt øde ;
til mørke Skov, de gik ud og ind
Alvit den unge og om sig saa.
at udføre Skjebnen. Mod Øst skred Egil
efter Ølrun,
men Slagfinn mod Syd
efter Svanhvit.
Fra Veide kom
veiraske Skyttez
Slagfinn og Egil
Volund blev da ene tilbage i Ulvdalene, smedede Ringe af Guld
og ædle Stene, optrak dem paa Lindebast og ventede altid, at hans
Hustru kunde komme tilbage.
Nidud »Njarernes Herre« (Njara dr6ttinn) spurgte, at Volund sad
ene i Ulvdalene· Han for om Natten med væbnede Mænd til hans Opholds-
sted. Han saa de gyldne Ringe, der vare dragne paa Baandet, og borttog
en af dem. Volund kom hjem fra Iagten og tændte Ild paa Arnen at stege
sit Bjornekjød. Han talte sine Ringe og savnedeeen. Han troede da,
at den unge Alvit var kommen tilbage, og lagde sig sorgløs til at sove.
Men han vaagnede med Lænker paa Hænder og Fødder Ridud be-
skyldte ham for at have tilvendt sig hans Guld og førte ham bort som
Fange. Nidud gav sin Datter Bødvild den Ring, han havde taget af
Bastesnoren, og selv bar han Volunds Sverd (V. 5——15).
Men Niduds Hustru merkede Vølunds dulgte Forbittrelse og raadede
til at overskjære hans Sener og sætte ham hen paa en Holme, der hed
Sævarstad (Søstad). Dette stede. Volund smedede Guld og Smykker,
men pønsede under sit Arbeide stedse ·paa Hevn over Nidud· Han lokkede
dennes to unge Sønner til hemmelig at besøge sig for at see de gyldne
Ringe, og han afskar deres Hoveder. Kroppene nedgrov han under sit
Fængsels Iordgulvz men Hovedskallerne beslog han med Sølv og sendte
dem til Ridud, af Øinene gjorde han Perler til hans Hustru og af
Tænderne Brystsmykke til Bodvild (V. 16—24).
Volunds Hevn blev ei staaende derved. Bodvilds Ring gik
isønder. Hun vovede ei at sige det til Nogen, men gik hemmelig til
Volund for at faa ham til at bøde den. Han berusede hende ved sine
Kunster og krænkede hende.
Leende Volund gik fra Øenz
i Luften sig svang, Frierens Færd hende smerted’
grædende Bodvild og Faderens Vrede (V. 24—27).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
