Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 12—14. De tre Helgakvider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
Kvadet findes alene i den kongelige Pergamentsbog. Man seer
ellers af Vølsungasaga, at Sammensætteren af denne har kjendt Digtet
netop i samme Omfang, som vi her have det, og han har benyttet det
som eneste Kilde i Fortællingens 8de og 9·de Kapitel1).
llclgalevida Hundingsbana önnur.
Det andet Kvad om Helge Hundingsbane
giver ikke det første noget efter i poetisk Verd. Det er omfangsrigere,
idet det omfatter en større Deel af Heltens Liv, men ogsaa mere frag-
mentarisk. Digtet synes, som vi her have det for os, at være en
Sammenstilling af flere ældre, deels hele Digte, deels Brudstykker af
saadanne, knyttede til hinanden ved mange prosaiske Stykker, tildeels
gamle fuldstændiggjørende Sagn, men tildeels ogsaa, som det lader,
Bemerkninger af en ældre eller nyere Digtsamler. En Deel af dem
synesendogsaa at være af den kongelige Pergamentsbogs Afskriver,
eller høist fra den, som førte sammes Original i Pennen
En prosaisk Indledning sætter os først ind i Heltens Herkomst og
øvrige Forhold. Kong Sigmund Vølsungssøn var gift med Borghild
af Braalund; de kaldte sin Søn Helge ,,og det efter Helge Hjør-
vardssøn.« Helge blev opfostret af Hagal. Der var en mægtig
Konge Hunding, ,,efter hvem Hundland er kaldet,« en stor Kriger,
der havde mange Sønner, som ogsaa fore i Hærsærd· Der var Fjend-
skab mellem denne Hunding og Sigmund, saaledes at de dræbte hin-
andens Frænder. Kong Sigmund og hans Ætmænd kaldtes Vølsunger
og sYlfinger Helge for og udspeidede Hundings Hird, medens kun
dennes Søn Heming var hjemme. Han gav sig ud for Hamal, sin
Fosterfader Hagals Søn, men kunde ikke bare sig for, idet han
forlod Hundings Gaard, at tilkjendegive for en Hyrde, hvo han iVir-
keligheden var. Helges Ord til Hyrden ved denne Leilighed er det
første poetiske Stykke, det første Vers. Hunding, heder det videre,
sendte nu Mænd til Hagal for at lede efter Helge, og denne kunde ei
undgaa dem paa anden Maade end ved at iføre sig en Trælkvindes
Klæder og give sig ifærd med at male. Blind den Underfundige (hjnn
bvlvisi), der var blandt de Nandsagende, lagde Merke til den foregivne
1) Fornan s. 1. 136——141 kVugges Udg. S. 100—104].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
