Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 12—14. De tre Helgakvider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet Kvad om Helge Hundingsbane: 167
Trælkvindes skarpe Øine; men Hagal forklarer hendes skarpe Blik
derved, at hun var en Kongedatter, der havde færdets blandt Bitinger,
før Helge fangede hende. Blinds Yttring af Mistanke og Hagals
Svar er Indholdet af det 2det og 3die Vers, hvilke maa antages
altid at have staaet i den nærmeste Forbindelse med det første. For-
tællingen om denne Helges Speiderfærd maa saaledes have udgjort
Begyndelsen til nærværende Kvad om Helge.
I et nyt prosaisk Stykke fortælles nu, at Helge, efter at være
undsluppen denne Fare, for ud med Hærskibe og fældede Kong Hun-
ding, hvoraf han siden sik Tilnavnet Hundingsbane. Da han efter
denne Daad laa med sin Hær i Brunavaag, ,,og de der havde havt
Strandhug og der aade Naat««, kom Sigrun, Kong Høgnes Datter,
første Gang til ham. ,,Hun var en«Valkyrje, der red Luft og Hav,
og den gjenfødte Svaava.« Helge vil dølge for hende, hvo han var,
men hun lader ham vide, at hun har været tilstede ved hans Vaaben-
daad og vel kjender ham. Samtalen mellem Helge og Sigrun ind-
tager Vers 4——11.
Hernæst følger igjen et prosaisk Stykke, der fortæller, at Kong
Granmar, der boede paa Svarinshaug, havde flere Sønner, og af disse
havde den ene, Hødbrodd, paa en Kongestevne (et Møde af Konger, paa
hvilket Høgne, Sigruns Fader, maa tænkes at have været tilstede) fæstet
sig Sigrun. Men da hun spurgte dette, red hun bort med Valkyrjer
gjennem Luft og over Hav for at søge Helge. Hun traf denne ved
Logefjelde, da han havde kjæmpet mod Hundings Sønner og fældet sire
af dem: han sad træt af Striden under Arastein1)s Sigrun faldt
ham om Halsen, kyssede ham og sagde ham sit Erinde, ,,saaledes,« —
lægges til —— ,,som siges i den gamle Vølsungakoida«
Af denne saakaldte gamle Vølsungakvida— maa altsaa de følgende
fem Vers (12·—·15) være, hvilke fortælle Sigruns Møde med Helge.
Han fatter strar ved hendes Hilsen Kjærlighed til hende, og hun siger,
at hun har elsket Sigmunds Søn af al sin Hu, endnu før hun saa
ham. Hun fortæller ham det hende forhadte Fæstemaalz han beder
hende ikke frygte, hun skulde blive hans.
1) Sml. Helgakv. Hundingsbana 1, 14· 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
