Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 12—14. De tre Helgakvider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
Efter disse Vers, somvel i Hovedindhold, men ikke i Ord svare
til den første Helgakvidas V. 15———20, følger igjen et prosaisk Stykke.
Helge samlede da en stor Flaade og for til Frekastein. I Havet fik
han farligt Uveir. Lyn kom over dem, og Straaler stode ind i Ski-
bene· De saa i Luften ni Valkyrjer ride og kjendte Sigrun. Da
aftog Stormen, og de kom velbeholdne til Land. Derpaa fortælles om
Gudmund, Granmars Søn, der rider til Skibene for at speide, og nu
følger Samtalen mellem ham og Sinfjøtle i Versene 17 —22. Det
prosaiske Stykke er aabenbare hentet fra de tilsvarende Vers i den første
Helgakvida, nemlig V. 21—30, og den følgende Samtale er tagen
sammestedsfra og svarer til den første Helgakvidas Vers 32—45.
Samleren antyder dette selv, idet han ved at anføre de første Ord af
Gudmund Granmarssøn siger: »Da kvad Gudmund saa, som før er
skrevet i Helgakvida (nl· den første).« Den kongelige Pergamentsbogs
Samler erkjender altsaa, at her er i den anden Helgakvida indtaget
nogle Vers-, som ogsaa findes i den første, og som af ham allerede i
denne ere optegnede. Ved Sammenligning bliver man imidlertid let var,
at Samtalen mellem Gudmund og Sinfjøtle ingenlunde i begge Kvad
ordret samsvarerz thi baade er den langt kortere i det andet end i det
første, og desuden findes andre Forskjelligheder. Den, som oprindelig
førte Kongsbogens Digtsamling i Pennen, har altsaa ikke selv skudt
Samtalen ind i det andet Kvad fra det første for at fuldstændiggjøre
hiint, men han har aabenbar forefundet den allerede indtagen i Digtet,
saaledes som han havde dette for sig opskrevet eller hørte det fremsagt,
og han har beholdt den, som den her gaves ham, idet han blot gjør
Læseren opmerksom paa, at Samtalen i Grunden allerede findes i det
tidligere Digt i hans Samling. Vinket er merkeligt; thi det viser, for
det første, hvorledes meget tidlig forskjellige Bearbeidelser eller Necen-
sioner af samme Digt have dannet sig i Folkemunde, — og for det
andet, hvorledes man, og det udentvivl allerede i den mundtlige Over-
levering, har fuldstændiggjort eet Digt ved deri at indskyde Vers af et
andet om samme Emne. J nærværende Tilfælde hører Samtalen mellem
Gudmund og Sinfjøtle utvivlsomt hjemme i den første Helgakvida.
Men den, som har foredraget den anden Helgakvida for den tidligste
Opskriver, har ikke kunnet den første Helgakvida i dens Heelhed; han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
