Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 12—14. De tre Helgakvider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
Hun svarer:
Levende skulde jeg dem ønske-
som ledne ere,
kunde jeg dog hvile i din Favn! (V. 27).
Et prosaisk Stykke fortæller nu, at Helge fik Sigrun, og de havde
Sønner sammen. Men Helge blev ikke gammel. Dag Høgnesøn blo-
tede til Odin for at hevne sin Fader, og Odin laante Dag sit Spyd.
Dag traf Helge, sin Svoger, i Fjøturlund og gjennemborede ham med
Spydet. Der faldt Helge. Men Dag red til Sevafjelde og sagde
Sigrun Tidenden:
Nodig jeg, Søster!
Sorg dig fortællerz
ugjerne vil jeg
Graad dig volde.
Faldt i Morges
ved Fjoturlund
den Konge, som var
i Verden den bedste,
og prøvede Helte
paa Halsen stod.
Sig. Dig skulle alle
Eder ramme,
de som du Helge
svoret har,
ved det lyse
Lynets Vand,
og ved den vandkolde
Vovens Steen.
«
Broder :
Odin ene
Ulykken volderz
Han byder sin Søster og hendes Sønner rige Bøder (V. 32——33).
Ei skride det Skib,
som under dig strider,
om ønskeligst Bør
end efter sig lægger!
ei rende den Hest,
som under dig render,
om end for Fiender
du flygte maa!
Ei bide det Sverd,
som du svinger,
med mindre dig selv
det om Hovedet suser!
Da var Helges
Død paa dig hevnet,
om du blev Ulv
i Skoven ude,
savnende Guld,
blottet for Gammen,
havde ei Æde,
uden du Aadsler fledl (V. 28——31).
Dag bebreider hende, at hun saaledes beder Ulykke over sin egen
han mellem Svogre
Striden ypped.
Sigrun svarer kun med Klager over Helges Død:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
