Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 18. Fafnismaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
J den prosaiske Indledning fortælles: Sigurd og Negin fore op
paa Gnitaheden og fandt her Sporet efter Fasner, naar denne krøb til
Vandet for at drikke. I Veien gjorde Sigurd en stor Grav, i hvilken
han satte sig. Da Fafner krøb fra Guldet, blæste han Edder; men
dette for over Sigurds Hoved, der hvor han sad i Graven. Men da
Fafner krøb over Graven, stak Sigurd ham med sit Sverd lige til
Hjertet. Fafner rystede sig og slog med Hoved og Hale· Sigurd løb
ud af Graven, og nu saa den ene den anden.
Her begynder Kvadet med Fafners Spørgsmaal om, hvo den Yng-
ling er, som har voldet hans Bane (V. 1). I nogle prosaiske Linier
gjøres nu den Bemerkning, at Sigurd dulgte sit Navn, ,,fordi det var
Tro i Hedendommen, at en Døendes Ord vare saare kraftige, hvis han
forbandede sin Fiende ved Naan’ Sigurd svarer derfor i de følgende
Vers paa en forblommet Maade paa Fafners gjentagne Spørgsmaal.
Samtalen mellem Fafner og Sigurd i Versene 2—22 indeholder fra
Fafners Side deels Bebreidelser, deels Advarsler eller Raad, og to
Gange gjentager han: ,
Det klingende Guld
og den glorode Skat,
de Bauger de vorde din Bane (V· 9 og 20).
Men Sigurd lader haant om hans Ord. Tilsidst siger Fafner:
Regin mig forraadte, sit Liv nu mon
han dig forraade vil, Fafner lade;
han mon vorde os begge til Bane; din Magt var nu større end min!
Regin var ikke at see, medens Sigurd dræbte Fafnerz men han
viiste sig igjen, da Sigurd strøg Blodet af sit Svrrd I de følgende
Vers (23—26) lykonsker han Sigurd til hans Seier, men lader ham
dog forstaa, at den Draebte er Negins Broder, hvortil Sigurd svarer,
at Negin selv havde raadet Færden, og at Ormen endnu havde levet,
hvis han ikke havde egget til dens Drab Negin tilføies der ——gik
hen til Fafner, skar Hjertet ud af ham og drak Blod af hans Saar.
Derpaa byder Regin Sigurd at stege Fafners Hjerte, medens han selv
gaar at sove: han vil æde Hjertet ovenpaa Bloddrikken Sigurd be-
breider ham, at han laa i Lynget, medens Sigurd vovede Kampen.
Negin svarer, at Fafner »den gamle Jøtun« endnu skulde leve, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
