Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 27. Oddruns Graad eller Klagesang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den ældre Edda. Oddruns Graad. 215
27. 0ddkünakgkxitk.
Oddruns Graad eller Klagesang.
Saaledes benævner Kvadet sig selv paa en Maadei sit sidsteVers
Det har ellers iden kongeligePergamentsbog Overskriften: Fred Borgnyju
ok Oddronu d. e. om Borgny og Oddrun.
Det indledes med nogle prosaiske Linier, der gjerne kunne være
hentede fra Digtet selv og skrive sig fra Samleren·
,,Heidrek havde en Datter Borgny. Hun havde en Elsker ved Navn
Vilmund Hun kunde ei føde, før Oddrun, Atles Søster, kom hende
til Hjælp. Oddrun havde været Gunnar Gjukessons Elskede. Om
denne Begivenhed er her kvædet.«
Kvadet. begynder paa ennoget eiendommelig Maade:
Jeg hørte sige Ingen kunde
i Sagaer gamle, for oven Jorden
hvorledes Møen kom — Heidreks Datter
til Mornaland! 1) yde Hjælp.
At Skalden saaledes taler i første Person og end mere, at han
beraaber sig paa »gamle Fortællinger,« er ikke almindeligt
Da Oddrun, Atles Søster, hører om Borgnys Sygdom, sadler
hun sin Hest og rider til hende. Borgny fortæller Oddrun sin Kjær-
lighedsforstaaelse med Vilmund. Med Oddruns Hjælp føder hun derpaa
en Dreng og en Pige. Hun beder Frigg og Freyja lønneOddrun for
den Hjælp, hun har ydet hende; men Oddrun forsikkrer, at hun ei har
gjort dette, fordi Borgny fortjente det af hende, men fordi hun engang
havde gjort det Løfte, overalt at være tilstede, hvor Ædlinger fødtes.
Borgnh undres over, hvi hun saaledes tiltaler sin Veninde; men Oddrun
kalder hende i Minde, at hun fordum havde spottet over hendes Kjær-
lighedsforstaaelse med Gunnar Gjukesson (V. 2—13).
Oddrun sætter sig nu ned og fortæller sine Ulykker og sin store
Sorg (V. 14). Denne Fortælling optager Nesten af Digtet og udgjør
dets Hovedindhold, hvoraf det ogsaa har faaet sit Navn.
1) Hermed menes det Land, som Geografen af Ravenna«kalder Maurunganta,
og hvis Indbyggere i det gamle angelsarske Digt sovpes widsid nævnes
Myrgingas· Det synes at have ligget i det nordvestlige Tydskland (i Omeg-
nen af Elben?).
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
