Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 28. Atlakvida - 29. Atlamaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 Digtekunsten og den poetiske Literatur-
Skalden slutter med et Vers (43), hvori han siger, at der nu er talt
nok herom: der kommer ei nogen Kvinde meer, som saa hevner sine Brødre.
Samleren lægger til, at herom fortælles end omstændeligere i det
grønlandske Atlamaal, hvormed han betegner det næst følgende Kvad.
Atlakvida maa regnes for et af de herligste Kvad i den kongelige
- Pergamentsbogs Samling- Dets kjernefulde Korthed, dets Kraft og
HøihediUdtrykket og det maleriske i dets Skildringer overtræffes neppe
af noget andet gammelt norsk Kvad, men kan umulig gjengives i nogen
Oversættelse; Sprog og Emne ere dertil alt for nøie sammenknyttede
Man maa bemerke, at Begjærlighed efter Fafnerskatten her fremstilles
som Bevæggrunden for Atle til at svige Gjukungerne; om Hevn for
Brynhilds Død er aldeles ingen Tale Man maa ogsaa forestille sig
Drabet paa Atle og den dermed forbundne Brand som øver under eller
umiddelbart efter det store Gjestebud, Gudrun havde beredt som Arveøl
efter sine Brødre, og strax efter Atles Hjemkoms«t fra Ormegaarden,
hvori han havde ladet Gunnar dø.
Kvadet findes ikke uden i den kongelige Pergamentsbogs Samling.
Det har været kjendt og benyttet af Vølsungasagas Sammensætter i
Fortællingen Kap. 34—38, dog ikke som Hovedkilde.«
29. Atlamaal—
Dette Kvad behandler ganske det samme Emne som næst foregaaende,
men Skalden viser sig dog at have havt Sagnet for sig i en noget
forskjellig Skikkelse, skjønt paa samme Macide begrændset
Det begynder, uden nogen prosaisk Indledning med Atles svigfulde
Indbydelse til sine Svogre. Hans klogeHustru (Gudrun«) hørte, hvad
han og hans Sendebud samtalte i Løn Hun vilde advare sine Brødre
og ristede i den Hensigt Nunerz men Sendemanden Vinge forvendte
hendes Skrift, før han overrakte dem. Atles Sendemænd fore over
Limafjord (den grenede, deelte Fjord) did, hvor de Tappre (Gjukes
Sønner) boede1) (V. 1—4).
Sendemændene bleve modtagne i festligt muntert Lag ved de lysende
Ilde. Ingen tænkte sig nogen Svig i deres Komme. Vennegaverne,
s) Sendemændene fore altsaa tilsos til Gjukungernez Soen skilte deres Land fra
Atles. J Atlakvida er det Fjeld og Skov, som skiller Landene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
