Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 29. Atlamaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den ældre Edda· Atlamaal. 22«l
de medbragte, bleve ophængte paa Sulen (Stolpen, Søilen). Den forsigtige
Kostbera, Hognes Hustru, kom til og hilsede begge Sendemændene· Ogsaa
Glaumvør, Gunnars Hustru, viiste sin Glæde og syslede om Gjesterne
Sendemændene indbode nu Brødrene. Gunnar lovede at komme, hvis
ogsaa Høgne vilde fare; men denne afslog det. Kvinderne bare Mjoden om,
Bevertningen var overflødig og der blev drukket mangt et Horn (V.5 —8).
Egtefolkene gik til Sengs. Kostbera forstod Runer. Hun læste
de skrevne Ord ved den lyse Ild med den største Agtsomhed. Runerne
vare saa forvildede, at det var ondt at raade dem. Hun og Høgne
gik til Sengs; men hun havde onde Drømme og dulgte det ikke for
Kongen, da hun vaagnede. Hun gjorde ham først opmerksom paa det
Mistænkelige ved de Nuner, hans Søster havde ristet. Hun havde ikke
indbudet dem; det saa tvertimod ud til, at hun havde advaret dem
om, at det gjaldt begges Liv, hvis de kom. Enten havde hun ristet
feil, eller Runerne vare forfalskede. Høgne svarede, at Kvinderne altid
vare mistroiske· Han havde ikke Grund til nogen Mistanke og vilde
ikke forudsætte noget ondt. Haii lod sig ikke skræmme ved foruroligende
Nygter. Kostbera rykker nu frem med sine ildevarslende Drømme,
men Høgne tyder dem som umerkelige: »Atle mener det ærligt,« siger
han tilsidst, ,,hvad du saa drømmer« (V. 9—20).
Det gik ligedan med Gunnar og Glaumvør. Ogsaa hun troede,
at hendes Drømme varsledeGunnar, at han ei skulde vende tilbage, om
han for til Atle. Gunnar søgte at bortforklare dem, men afbrød tilsidst
Samtalen med de Ord, at hun nu kommer for seent med sin Advarsel.
Reisen er bestemt, og han træder ikke tilbage, skjønt Meget tyder hen
paa, at deres Liv bliver kortvarigt (V. 21—27).
Strax i Lysningen vare de paafærde; ogsaa Høg11e havde nu be-
stemt sig til Reisen. De fore fem i Følzje3 nemlig de to Konger, Høg-
nes tvende Sønner og hans Hustru Kostberas Broder, og de havde
med sig ti Huuskarle. Kvinderne fulgte dem til Fjorden De søgte
fremdeles at aftale dem fra Færden, men uden Nytte Glaumvor op-
fordrede Vinge til at sverge, at ingen Svig var under; og Vingesverger
dette paa en tvetydig Maade Den blide Kostbera ønsker Mændene
Held paa Reisen, og Hogne beder Kvinderne at være ved godt Mod,
hvad der end hænder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
