Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 29. Atlamaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den ældre Edda.
»Jeg søgte Jer at redde,
Jer Reise hid at hindre;
men Skjebnen Jngen kan afvende!
J skulde dog hid komme!«
Med Klogskab talte hun,
hun tænkte dem forlige;
derpaa de ei indlod sig,
de alle svarte Nei.
Saa da den "Sælbaarne,
at saar var dem Legen;
kjækt Raad hun fatted’
og Kaaben rev af sig,
draget Sverd saa greb hun,
det svang for Frænders Liv,
ei let faldt hendes Haand,
hvor den i Kampen naaede.
Atlamaal. 223
Lod Gjukes Datter
tvende Drenge segnez
hun Atles Broder hug,
bære maatte man ham siden,
hun retted’ saa sit Sverd,
hans Fod det bort slog ;
en anden saa hun rammed’,
at aldrig meer han reiste sig,
til Her hun sendte hem, «
ei hendes Hænder skalv.
En Kamp de holdt,
og den som kundbar blev;
alt andet overgik dog det,
som Gjukes Børn her øved’.
(V. 35—49).
Kampen havde varet fra den tidligste Morgenstund over Middagen.
Marken flømmede i Blod. Af Atles 30 Mænd vare 19 faldne, og
Kostberas tvende Sønner og hendes Broder vare dog end i Live. Atle
beklager sit Tab, han havde mistet to Brødre, og udbryder iBebreidelser
mod Gudrun. Efterat han har faaet hende, siger han, har han ikke
havt Fred og Lykke i sit Huus. Han ender med de Ord:
Min Søster sendte J til Hel,
Sligt jeg dybest føler.
Af alt det Onde, som han har lidt ved Gudrun og Gjukungerne,
er altsaa Brynhilds, hans Søsters, Død det, der smerter ham mest.
Gudrun giver ham hans Bebreidelser tilbage og siger til Slutning:
En Glæde det mig tykkes,
naar du din Sorg fortæller;
Da egger Atle sine Mænd til at gjøre Gudrun saa stor en Sorg,
at han kan faa see hende ret ulykkelig, høre hende klhnke· De skulle
skjære Hjertet ud af Høgne, naturligviis for siden at vise hende det,
og fæste Gunnar i en Galge iblandt Ormene. vane hører Atles
grumme Bud med koldsindig Rolighed:
Gjør, som dig lyster,
glad jeg derpaa venter-:
Guderne jeg takker,
naar ilde det dig gaar (V. 50———53).
rask skal jeg dig prøves,
jeg før har prøvet Værke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
