Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 29. Atlamaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den ældre Edda. Atlamaal. 225
havde hevnet sine Brødre: Atle havde mistet sine Sønner; deres Hoved-
skaller vare brugte til Ølskaaler; med deres Blod havde hun blandet
hans Drik; deres Hjerter havde hun stegt paa Spidog rakt ham for
Kalvehjerter; han havde raskt tygget dem og Intet levnet. Atle bebreider
hende hendes Grumhed·; hun svarer, at hun havde Villie til at dræbe
ham selv, og at han havde gjort sit eget Arveøl. Han siger, hun havde
fortjent at brændes og stenes; hun svarer, at hun med en skjønnere
Død vil fare i et andet Lys (V. 70————84).
Saaledes sad de i samme Gaard, sendte hinanden fiendske Tanker
og verlede hadefulde Ord. Imidlertid vorte Niflungens (Høgnes Søns)
Hevnlyst. Han omtalte for «Gudrun, at han var Atle siendsk. Hun
tænkte paa, hvorledes man havde farer med «Høgne, og sagde, at det var
heldigt for ham, om Hogne blev hevnet. Det varede nu ei længe, før
Atle blev dræbt; Hognes Søn og Gudruii udførteDrabet. Atlevaag-
nede ved Saarene og følte, det var hans Bane. Hcin spurgte, hvo der
voldte Drabet, og Gudrim sagde ham det (V. 85—89).
Nu følger (V..90——1()1) en Samtale mellem den døende Atle og
Gudrun, fuld af gjensidige Bebreidelser og med Hentydninger til flere
Begivenheder i Gudruns Liv, som ellers ikke kjendes. Saaledes om-
tales, at de tre Sødskende, Gunnar, Hogne og Gudrun, havde fulgt
Sigurd paa Søtog»i Østerleden og hver styret sit Skib (V. 96—97).
Sigurds Død, siger Gudrun til Slutning, havde nedslaaet hendes Lykke
Hun havde gjort et slet Bytte ved at komme til Atles Huus, efter at
hun før havde eiet en Helt. Atle kom aldrig fra noget Thing, hvor
han enten havde søgt en Sag eller bilagt den med Held; altid gav han
efter og vilde aldrig holde paa sin Net. Da afbryder Atle den unyttige
Trætte, idet han opfordrer Gudrun til at sørge for, at han faar en
sømmelig Ligfærd Det lover hun:
En Knar (Skib) mon jeg kjøbe at verge dit Lig,
og Kiste af Steen, agte hver din Tarv,
vore vel Lagnet som var vi hinanden huld.
Dermed døde Atle, og Gudrun holdt alt, hvad hun havde lovet.
Derpaa vilde hun tage sig selv af Dage; men hun fandt ei dengang Døden
Hendes Dage end dvæled’,
en anden Gang hun døde (V. 102).
N. Kevlcr Rordm Literatttr i !l’siiddela1dereii.» 1 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
