Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 29. Atlamaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
Kvadet ender med nogle Ord til Gjukungernes Priis, der udgjøre
det sidste, det 103die Vers. .
Atlamaal er det længste af alle de heroiskeEddakvad. Det er ikke
nok, at Versenes Antal er større end almindeligt; det udmerker sig ogsaa
ved længere Verslinier (indtil 7 Stavelser i hver), end der sedvanlig findes
iFornyrdalaget. Heri har det imidlertid noget tilfælles med Atlakvida,
hvor ogsaa de fleste Verslinier have flere Stavelser end sedvanligt.
Sammenbolde vi forresten Sagnet i disse tvende Digte, saa sindi-
vi let, at der i Hovedsagen er megen Lighed, medens deriEnkelthederne
som og i Tonen er merkelig Uovereensstemmelse
De stemme med hinanden deri, at Atle med Svig indbyder sine
Svogre Gjukungerne, at Gudrun vil advare sine Brødre, uden at dog
dette lykkes hende, —- at Høgne er den forsigtigere afBrodrene og fra
først af mindre lysten paa Neisen, men dog siden lader sig bevæge, ———
at Gjukungerne ved sit Komme til Atles Borg strax overfaldes af dennes
Mænd og fanges efter et tappert Forsvar, ——at Atle nu lader Hognes
Hjerte udskjære og Gunnar d«ø i en Ormegaard, —- at Gudrun i det
til Ære for de Faldne anrettede Gravøl dræber sine egne Sønner med
Atle og lader denne æde deres Hjerter, — og endelig at hun fuldender
sin Hevndaad ved at dræbe Atle sele I alt dette stemme begge Kvad .
med hinanden. Heri maa vi følgelig søge Oldsagnets egentlige Kjerne.
Men nu Afvigelserne. At Navnet paa Atles Sendebud er for-
skjelligt (Knefrud — Vinge), derpaa bør neppe lægges nogen Vegt, da
det alligevel antydes i begge Digte, at Sendebudet ikke kom ene, og
endogsaa i Atlamaal (V. 6—7) bestemt, at de vare tvende. Derimod
maa man lægge Vegt paa, at i Atlamaal Reisen gaar til Søs (—V. 4,
29, 35), medens den i Atlakvida gaar tillands over Skoven Mørkved
(V. 3, 13), hvilket antyder hos de tvende Skalde en forskjellig An-
skuelse af de tvende Nigers Beliggenhed mod hinanden, Hunernes og
Gjukungernes, — som adskilte ved Havet eller i det mindste en Fjord,
eller som landfaste med hinanden, kun skilte ved Fjeld og Skov; at den
sidste Forestilling er den ældre og oprindeligere, kan neppe være tvivlsomt,
naar man sammenligner Udtrykkene i de øvrige Eddakvad, i det mindste
i de fleste af dem. Videre maa man lægge Vegt paa, at Atlakvida
slet ikke taler om de mange uheldvarslende Drømine, ved hvilke Atlamaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
