Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - Andre ældgamle Digte uden Forfatternavn, hvilke ei kunne henføres til Eddadigtene, men dog synes at staa ved Siden af disse eller nærme sig til dem i Ælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
Hels Reb Solen saa jeg;
haardelig mig tvang, saa den straalede,
om mine Sider snoet; at jeg ei sandsed’ mig selv.
slide dem jeg vilde, Men Dødens Strømme
men de sterke vare; drønned’ paa anden Side,
let er det løs at færdes. blandede med Blod.
Ene jeg følte, " Solen saa jeg
· hvor paa alle Sider med skjælvende Blik,
Smerter i mig svulmed’; rædselfuld og forknvt:
Hels Møer thi mit Hjerte
mig bøde vandre halvt alt var
hjem med sig hver Kveld. søndret af Smerte.
Solen saa jeg, Solen jeg saa,
den sande Dagstjerne, sjælden meer"sorgfnld;
synke i det susende Hav; jeg var paa Vei fra Verden at vandre;
men Hels Port min Tunge
hørte jeg paa modsat Side var til Træ haardnet,
tude tungt. og hele min Krop var kold.
Solen jeg saa Solen jeg saa
straalende blodrød; siden aldrig
jeg var da fra Verden paa Veie; efter denne faa dunkle Dag;
mægtig den syntes mig thi Fjeldvandene luktes
paa mange Maader for mig sammen;
fremfor, hvad før den var. jeg gik, kaldet fra Kvaler·
Solen saa jeg; Haabets Stjerne fløi,
saa tyktes mig, da født jeg blev,
som saa jeg den skinnende Gud; bort fra mit Bryst;
for den jeg mig bøied’ høit den fløi,
for sidste Gang ingensteds sig satte,
i Livets Lys. saa den kunde Hvile have.
Der er ved dette Digt den Merkelighed, at christelige og hedenske
Begreber der paa en høist eiendommelig Maade ere blandede med hin-
anden. Digteren har øiensynlig været Christen; thi Treenigheden paa-
kaldes i Digtet, og christelige Forestillinger ere overalt forherskende·
Men paa den anden Side minde Udtryktene idelig om Asatroen og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
