Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 8. De merkeligste norske og islandske Skalde og deres Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thjodolf sra Hviu. Thovbjurn Horuklofc. 279
Ei da skaanteBaldersBroder1) men Fyrsten —- horte jeg
Menneskenes svulne Klippe- for steile Reenveis mørke
Fiender2), Hvaler3)
mens Bjerge rystede og brast imod Dødsfienden rykked’,
og høie Himmel flammed; » da kampberedt han saa ham komme-
Brudstykker af andre Digte af Thjodolf findes deels i Snorres
Harald Haarfagers Saga, deels i den før nævnteSaga Upphak rikjs
Haralds Hdrkagra. Blandt disse ere Levninger af et Kvad om Sla-
get i Hafrsfjorden, som dog andensteds maaskee med større Nimelighed
tillægges Thorbjørn Hornklofe. At dømme efter de Levninger af Thjo-
dolfs Digte, som ere bevarede, maa han i høi Grad have yndet de
omskrevne Skaldeudtryk og været meget fortrolig med Asatroens Myther
og Fortidens Heltesagn, fra hvilke han idelig henter Omskrivninger»
TilThorbjørnHornklofes Levnetsomstændigheder kjender man
meget lidet, og man veed ikke, hvoraf han har faaet sit Tilnavn Horn-
kloveren, med hvilket han oftest nævnes Han var kommen i Kong
Haralds Tjeneste en god Stund før Slaget i Hafrsfjorden (872), og
han overlevede Haralds store Tog i Vesterleden, som rimeligviis er
foregaaer henved Aar 890. Man har betydelige Brudstykker tilbage
af tvende større Skaldeverker, som tillægges ham, nemlig af en Drapa
· til Harald Haarfagers Ære, hvori denne Konges Krigsbedrifter lige
fra hans Regjerings Tiltrædelse og til hans Tog mod Vestlandene
synes at have været besungne, —- og af et andet Kvad, hvori ikke alene
Haralds Heltegjerninger, men ogsaa det hele Liv i hans Hird har været
skildret.
Drapaen, der benævntes Gclymdrxipa (Larmdrapa) viser sig at have
været drottkvæden i almindelig kunstig Drapamaneer, med vexlende hele
og halve Linierim. Som Prøve paa Tonen i den kunne følgende Brud-
stykker om Slaget ved Solskel tjene, hvorved dog maa bemerkes, at
Oversættelsen ikke holder sig aldeles strengt til Omskrivningerne og end-
nu mindre gjengiver Versformen, men derimod med al mulig Tro-
skab fremstiller Tanken.
Strenge Yngling, paa høie Tid lod i Soen
som blege Bølgehest 4) rydder, Skibsstavnene stikke.
l) Thor. 2) Jøtnerne. 3) Med Reenveien mener Skalden Fjeldene,
og dets Hvaler ere Jøtnerne, som bo i Fjeldene. 4) Skibet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
