Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 8. De merkeligste norske og islandske Skalde og deres Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340 Digtekunsten og den poetiske Literatur
i sine Digte denne Grundsætning, forsaavidt som de nemlig vare spar-
sommere end deres Forgjængere i Anvendelseii af Skaldeomskrivningerne
og tillode sig langt mindre Frihed i Omflytning af Ordene og i For-
rykkelse af Talens naturlige Orden; men forøvrigt anvendte de frem-
deles Drottkvædet og vedligeholdt Drapaens ydre Form.
Den nævnte- Broder Eystein Asgrimssøn betragtedes som det
14de Aarhundredes første islandske Skald, og det er aabenbart, at han
har været begavet med meer end almindelig Digteraand Forresten
synes han at halve været et uroligt Hoved og af en stridbar Charakteer.
Han var først Munk i Augustinertlosteret Thykkvabø paa Island, men
blev herfra i Aaret 1343 fordrevet tilligemed tvende andre Munke,
fordi de havde viist sig oprørst’e mod sin Abbed, ja endogsaa lagt vold-
som Haand paa ham. Efter at have underkastet sig spønitents blev han
optagen iHelgafells Augustinerkloster· Mellem 1353 og 1357 var han
i Norge og levede der som Munk i Augustinerklosteret Helgesoeter ved
Nidaros I 1358 sendtes han af Ertebiskop Olaf til Jsland som
Visitator Men her kom han i Tvis«t med Biskop Gyrd af Skaalholt,
der fra ældre Tid var hans Uven, og Gystein gav sit Fiends«kab mod
Biskoppen Luft inogle Smædeviser· Bistoppen satte ham herfor i
Ban, og Eysteiti maatte give efter og bede om Naade. Han skal i
denne Anledning, for at bevise sin oprigtige Anger, have digtet det be-
kjendte Kvad Liljii til Chris«ti og Jomfru Marias Ære. Siden blev
han Biskoppens Een. Da Eystein i 136i) atter drog til Morge, led
han Stibbrud ved Haalogalands Kyst, men undslap dog med Tabet af
alt sit Gods. Kort efter sin Ankomst til Nidaros, døde han der 13611).
Hiins Digt Lilja (Lilien) — saaledes benævner han det selv (Vers
98) —— var saa berømt paa sin Tid, at det hed for et Ordsprog, ,,at
alle Stalde vilde gjerne have digtet Lilja.« Digtet er et Slags Mes-
siadez det begynder med Englenes og Menneskenes Fald, gaar derpaa
over til at omhandle Christi Aabenbarelse og Forsoningsdød, Marias
Sorger og Christi Opstandelse og Himmelfart, og Digteren slutter med at
udtale sin Forvisning om Menneskeslægteiis og hans egen Frelse ved Christi
og Jomfru Marias Fortjenes·te. Tonen er undertiden noget geistlig-
dogmatisk; men Digtet frembyder mangfoldige skjønne Steder og
’) Filmi Joh. hist-« saal. 181. T. -1. 588 —«89.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
