Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 9. Sagaens Inddeling. Den mythisk-heroiske Saga - 1. Vølsungasaga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356 Sagavidenskab og Sagaliteratur.
Tone, der mere minder om de fremmede Nidderromaner,· som i Midten
af det 13de Aarhundrede og senere vare en yndet Læsning ved det
norske Kongehof, end om det fra selve Hedendommen forplantede Sagn.
Jeg vil ikke tage Hensyn til Sagaens 22de Kap., hvilket indeholder en
æventyrlig Beskrivelse as Sigurd Fafnersbanes Udseende og Bevæb-
ning, hvor det blandt Andet heder, at han var saa høi, at naar han
gik gjennem en fuldvoren Rugager og havde Sverdet Gram ved Siden,
der var 7 Spand langt, saa naaede ikke Sverdets Dopsko længere ned
end til Agerens Top; — dette Kapitel er nemlig (udentvivl ved en
gammel Afskriver-Interpolation) indkommet i denne Saga fra Sagaen
om Didrik af Been, hvor det saa godt som ordret gjenfindes, og hvor
det hører hjemme. Men dette fraregnet, findes der flere Steder, hvor
Fortælleren lader sine Helte og Heltinder optræde ganske i Nidderro-
manernes Maneer og tale i deres ziirlige og galante Sprog, hvilket
naturligviis stikker sterkt af mod Sproget paa de Steder, hvor de
gamle Digtes Ord benyttes. Værst kommer Fortælleren fra sin
Fremstilling af Sigurds og Brynhilds Bekjendtskab før den sidstes
Giftermaal med Gunnar, og her er en ganske paafaldende Forvir-
ringi Beretningen Sigurd har først svoret Brynhild Kjærlighed,
da han sinder hende som Valkyrje i Tryllesnvnen paa Hindarfjeld,
dernæst da han besøger Heimer; og alligevel glemmer han disse Eder
og hjælper Gunnar til at faa Brynhild til Egte, ligesom om hun
havde været ham ganske fremmed. Herved maa det vel merkes, at i
de Eddadigte, som bære Præget af den høieste Ælde, f. Er. den tredie
Sigurdarkvida, omtales slet ikke Sigurds Bekjendtskab med Brynhild
før hans Nidt til hende gjennem Luen, som omgav hendes Sal. Hiint
tidligere Bekjendtskab, der oprindelig synes at have været Sagnet frem-
med, er imidlertid tidlig kommet indderi, og det udentvivl ved en
Sammenblanding af Brynhild med Valkyrjen Sigrdrifa, som Sigurd
ifølge Eddadigtet Sigrdrifumaal befriede fra en hende af Odin paaført
Tryllesøvn5 allerede i yngre Eddadigte som Grjpisspei og Helrejz Bryn-
hildar henpeges dertil. Sagnet har siden lagt særdeles Vegt paa
Sigurds og Brynhilds tidligere Bekjendtskab, da kun ved Hjælp af
dette Aslaug kunde indføres som deres Datter; og Fortælleren iVøls-
Ungasaga, der har anseet Sagnet om Aslaugs Fødsel for sandfærdigt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
