Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404 Sagavidenfkab og Sagaliteratur.
For Jslændingerne var ikke Mindet om deres eget Lands Begiven-
heder alene af Vigtighed og Interesse; de bleve stedse staaende i et
saa nært Forhold til deres Moderland Morge, at ogsaa dettes Skjebne
vakte en varm Deeltagelse hos dem. Jslands Handel gik nærmest
paa Norgez de fornemste Mænd dreve dengang selv sit Kjøbmandskab
og førte sine Kjøbskibe; de kom saaledes i disse Anliggender idelig til
Norge og fik Anledning til at høre Beretninger om de indre Rørelser
i Landet og dets Sammenstød med Udlandet. Endvidere satte Jslands
første Hovdinger en Ære i at have tilbragt en Deel af sit Liv, især
af sin Ungdomsalder, ved de norske Kongers Hird og i deres Tjeneste
som haandgangne Mænd. Disse havde da i den norske Kongehird selv,
i Middelpunktet for den norske Sagnvirksomhed, Leilighed til ikke alene
som- Øievidner at følge den samtidige Konges Negjeringshandiinger,
men ogsaa høre Sagnene om Fortidens Konger i deres mest rensede
og bedst afrundede Form, De historiske Kundskaber, som Jslændingen
ad disse Veie havde indsamlet, gjorde han gjældende ved sin Hjemkomst
blandt sine Landsmænd, og der dannede sig efterhaanden ogsaa paa ·
Jsland et Slags Skole for Norges Historie, idet flere af Landets
bedste Hoveder sortrinsviis gjorde Bevaringen af de norske historiske
Sagn til Gjenstand for sin aandelige Virksomhed, og det ikke blot for
at belære og underholde sine Landsmænd, men ogsaa for at gjengive
dem i Norge selv og ved de norske Kongers Hird, hvor Jslcendingen
snart blev ligesaa vel anskreven i Egenskab af Sagnfortæller som i
Egenskab af Skald.
Heller ikke i de øvrige fra Norge bebyggede Lande fordulgte
sig den Sands for Historien, som i Norge og paa Island gjorde
sig gjældende. Paa Orknøerne, paa Færøerne, ja paa det
afsidesliggende Grønland udviklede sig historiske Sagn, som med
Begjerlighed hørtes og med Omhu forplantedes. Paa Orknøerne
knyttede det historiske Sagn sig fortrinsviis til Jarlerne, der stode i
Spidsen for Landssthrelsen, og formede sig til en Iarlesaga· Paa
Færøerne og paa Grønland, hvor Forfatningen mere lignede den paa
Jsland, heftede det sig ved enkelte udmerkede Personligheder eller Ætter
og grundede Familiesagaer. «
Andre Landes Historie i eller udenfor Norden, inden eller uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
