- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 1. Nordmændenes Videnskabelighed og Literatur i Middelalderen /
405

(1866-1867) [MARC] [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den historiske Saga. 405

den skandinaviske Folkestammes Enemerker, berørte i Førstningen det
norrøne egte historiske Sagn ikkun leilighedsviis, forsaavidt nemlig
Norge eller dets Udbyggerlande kom i en eller anden merkelig politisk
Bervrelse med dem, eller det hjemlige Sagns Hovedpersoner paa en
eller anden Maade indvikledes i deres Historie. Sammenstødene mellem
Norges, Sveriges og Danmarks Konger vare imidlertid saa hyppige
og mangen Gang saa indgribende i det norske Riges Forholde, Konge-
ætterne hinanden saa nær paarørende ved oprindelig Herkomst og senere
Slægtskabsforbindelser, Nordmænds og Jslændingers Ophold iSverige
og Danmark saa sedvanlige, Folkeslægtskabet endelig mellem de tre
skandinaviske Folkefærd saa dybt følt og almeen erkjendt, deres jævnlige
fiendtlige Stilling indbyrdes uagtet, at Begivenhedernes Gang i de
tvende sidstncevnte nordiske Riger aldrig kunde tænkes som Nordmændene "
og Islændingerne ganske uvedkommende Hertil kom, at de mythisk-
heroiske Sagn omfattede alle tre Folkefærd og fremstillede dem i en
Samfærdsel, der endnu ikke indskrænkedes ved visse skarpe Nigsgrændser
——— en Omstændighed, som ikke var uden Virkning paa Udstrækningen
ogsaa af det historiske Sagn. Alt dette gjorde, at baade det norsk-
islandske Folkesagn optog i sit Forraad en Mængde Begivenheder
vedkommende Sverige og Danmark samt disse Nigers Kongeætter,-og
at den lærdere historiske Granskning, som senere fremblomstrede i Norge
og paa Jsland, ogsaa gjorde Ordningen af disse Begivenheders Frem-
stilling til Gjenstand for sin Opmerksomhed i en mere eller mindre
selvstændig Behandling.

Saaledes fremstod da det norrøne historiske Sagn ved en
Tilstrømning fra forskjellige Kilder. Ved efterhaanden at antage en
bestemt afrundet Form blev det til historisk Saga.

Det historiske Sagns Overgang i en fast Sagaform fandt udentvivl
meget tidlig Sted. Saaledes er der vist al Grund til at antage, at
allerede under Harald Haarfager de halv mythisk-heroiske, halv historiske
Sagn om hans Forfædre Ynglingekongerne i Svithjod og i Norge
ere blevne formede til et Slags Saga, der knyttede sig til Thjodolf
af Hvins Kvad Ynglingatal. Hvad ellers de mere samtidige Begiven-
heder angaar, da maa man tænke sig, at Sagan om dem har dannet
sig stykkeviis, saaledes at iFørstningen hver storBegivenhed blev Gjen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:19 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/1/0417.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free