Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406 Sagavidenfkab og Sagaliteratur.
standen for et uafhængigt Sagn. Derved at dette fortaltes i Kongens
Hird, blandt Folket i dets Forsamlinger og i de store Gjestebud, fik
det en fast og afrundet Form og kom til at udgjøre en egen Saga,
der mundtlig forplantedes til Efterverdenen. «
Disse Smaasagaer grupperedes siden af Fortællerne omkring
enkelte Personligheder eller omkring enkelte af de mest frem-
trædende Begivenheder og forbandtes til et større Heelt, til en
vis Konges eller en vis Families Saga eller tilSaga om en vis
Række af Begivenheder med een større Begivenhed som Middelpunkt.
Allerede under denne Virksomhed maatte et Slags Granskning og Kri-
tik gjøre sig gjældende Fortælleren havde ofte at vælge mellem
forskjellige Former af eet og samme Sagn og havde Anledning til at
vise større eller mindre historisk Skjonsomhed og Smag i den Maade,
hvorpaa han satte de mindre Sagafortællinger i Forbindelse med hin-
anden. Han maatte veie Kildernes Spaalidelighed, efterforske de i de
«mindre Sagaer fortalte Begivenheders Tidsfølge, stræbe at udfinde det
historiske Baand mellem dem, hæve forekommende Modsigelser og give
det Hele en Afrunding, som kunde gjøre det behageligt i Foredraget
og lette den mundtlige Forplantelse. Her begyndte nu de gamle og
kundskabsrige Mænds Udsagn og Domme at gribe kraftigen ind.
Men alt eftersom det saaledes samlede historiske Material blev
større, vorte ogsaa Fordringerne paa Behandlingens Omhyggelighed
Ved Siden af Sagamændenes Fortællervirksomhed fremstod
nu en lærdere historisk Granskning, der fortrinsviis gjorde
Tidsregningens Ordning, Paaviisningen af afsondrede Begivenheders
indbyrdes Forhold i Tiden, Slægtrækkernes eller Ættetallenes rette Op-
stilling til sit Formaal, idet den derhos stræbte at gjøre sit vundne
Udbytte anvendeligt for den egentlige Saga efter en videre Maalestok.
Under en saadan Gransknings Paavirkning dannede sig endelig Sagaer,
der hver for sig omfattede hele Aarhundreders Historie, Nækker af
Begivenheder, der angik mange paa hinanden følgende norske Konger
og merkelige norske og islandske Ætter gjennem mange Led.
Saaledes begyndte den historiske Saga med særskilte Fortæl-
linger om enkelte merkelige Begivenheder; af disse Fortæl-
Ylinger dannedes senere Sagaer, der fulgte enkelte udmerkede Person-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
