- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 1. Nordmændenes Videnskabelighed og Literatur i Middelalderen /
407

(1866-1867) [MARC] [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den historiske Saga. 407

ligheder gjennem hele deres Liv, og af disse Personssagaer fremgik
endelig Sagaer om hele Kongeætter og hele Høvdingefa-
milier, eller en Statshistorie efter hine Tiders Begreber.

Bed Harald Haarfagers Tid, ved Midten af det 9de Aarhundrede,
opstod, som allerede anført, den norrøne historiske Saga. For saavidt
den angaar Norge og dets Konger i det 9de og 10de Aarhundrede,
bærer den endnu i høi Grad det Ujævnhedens Præg, som Sagnets
Knytning til enkelte store Begivenheder eller Personligheder, uden at
ledes ved nogen klar Oversigt over Begivenhedernes Sammenhæng og
Gang idet Hele, maatte paatrykke den. Fra Slutningen af det 10de
og Begyndelsen af det 11te Aarhundrede begynder hver enkelt Konges
Historie at udgjøre et mere sammenhængende, jævnere og mere asrundet
Heelt. I det 12te Aarhundrede gjør endelig den lærdere historiske
Granskning sig gjældende og frembringer en samlet Kongesaga eller
Nigshistorie, der i det 13de Aarhundrede omhyggeligen fortsættes med
Hensyn til Samtidens Begivenheder og - fuldstændiggjøres med Hensyn
til Fortidens, indtil den ved Aarhundreders Slutning pludselig standser.

For Jslands Bedkommende bærer den historiske Saga i det 9de
og 10de Aarhundrede samme Præg som den norskez den holder sig
fortrinsviis til enkelte Begivenheder, høist til enkelte Personligheder.
Senere griber den Familierne mere i deres Heelhed og gaar endelig
i det 12te Aarhundrede, da den tildeels bliver samtidig med de fortalte
Begivenheder, over til et Slags Landshistorie· Ved-Begyndelsen af
det 14de Aarhundrede forstummer den paa Island, ligesom den alt
tidligere var forstummet i Norge

Den historiske Saga havde baade i Norge og paa Island samt
i de øvrige af Notdmænd befolkede Lande antaget en fast afrundet
Form i det mundtlige Foredrag, længe før den blev ført i Pennen.
Dette skede paa- Jsland efter troverdige Vidnesbyrd fra Landet selv
ikke før omtrent 240 Aar efter Islands Bebyggelse d. e. i Begyn-
delsen af det 12te Aarhundrede eller kort efter 11001)· I Norge
skulde dette være skeet endnu sildigere, hvis Thjodrek Munk siger Sand-
hed. Denne nemlig, som skrev en kort Norges Historie paa Latin
mellem Aarene omkring 1180, omtaler dette sit Verk som det første

l) Fortalen til Olaf den helliges Saga i Fornm. s. 1v, 4.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:19 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/1/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free