Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den historiske Saga. 413
Uhos de fornemste norskeHøvdinger som Sagamænd eller Sagafortællere
Derom vidne baade Kongesagaerne selv og desuden den ovennævnte
Thjodrek Munk, der paa flere Steder paaberaaber sig Islændingernes
Udsagn og roser disse som fortrinlig kyndige iNorges Historie1).
Desuden stod den islandske historiske Skole,- af hvilken Are Frode
paaen Maade kan ansees for Stifter, meget høit i den almindelige
Mening i Norge Alligevel tillode de islandske Sagamænd og Saga-
skrivere sig vistnok høist sjælden at forandre Formen, Sproget og Tonen
i de Sagn, de havde lært i Morge, og af hvilke de sammensatte sine
større Sagaverkerz kun med Hensyn til Ordningen og Sammenstillingen
af dem valgte hver den Fremgangsmaade, som syntes ham den bedste.
Derfor er ogsaa Tonen i de norske Kongesagaer i mange Henseender
forskjellig fra den i de islandske Familiehistorier. Man sporer i de
første ikke alene Nordmændenes Lokalkjendskab til deres eget
Land, medens i de islandske Sagaer et- saadant nøiere Lokalkjendslab
til Norge ofte savnes, ——men man sporer ogsaa, at Anskuelserne af
og Dommene om Handlinger og Begivenheder ere Nordmænds,
den norske Almeenheds, ikke Jslændingernes. Den Mængde Smaa-
fortællinger (k)ættjr, Enkelttal bittr) om Jslcendingers Færd i Morge,
som sindes indskudte, i flere af de islandske Bearbeidelser af Kongesa-
gaerne, ere ogsaa øiensynligen indskudte, længe efter at Kongesagaerne
selv havde faaet ’sin fuldstændige Form og Afrunding, hvorfor hine
Smaastykker i Virkeligheden afbryde Hovedfortæll·ingens jævne Gang,
ligesom de meget ofte hverken iSprog eller Tone svare til denne.
De ere udentvivl oftest først ved Nedskrivningen af Sagaerne indskudte,
og det især i de Sagasamlinger, som fortrinsviis vare bestemte til
Læsning paa Island selv, ikke til at komme til Norge og i de norske
Sagaynderes Hænder. Hvormeget forøvrigt Jslændinger ere blevne
benyttede i Norge ogsaa ved Sagaers Nedskrivning det beviser noksom
den Omstændighed, at baade Kong Sverrer brugte en Islændings
Hjælp ved Optegnelsen af sin Historie, og Kong Magnus Lagabøter
gjorde det Samme ved Optegnelsen af fin Fader Kong Haakon Haa-
konssøns og sin egen Historie.
Den norrøne historiske Saga udsprang, som ovenfor viist, af
1) Theod« mon. Prol· samt Kap. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
