Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414 Sagavidenskab og Sagaliteratur.
Folkesagnet og støttede sig til dette, saalænge den bestod, dog i en
tidligere Alder meer end i en sildigere. Det var nemlig naturligt,
at saalænge Sagnet holdt sig til spredte Begivenheder og om hver
enkelt af disse formede en uafhængig Fortælling, en selvstændig
S«aga, uden at endnu nogen høiere Stræben efter at forene de
mindre Fortællinger til et større Heelt gjorde sig gjældende, —-
at da samtlige Øievidners Fremstilling af Begivenheden
egentlig dannede Beretningen Idet hver sagde, hvad han
havde seet, forenedes de forskjellige Udsagn ved et Slags ubevidst
Overeenskomst til en af alle de Tilstedeværende eller disses Fleerhed
godkjendt Fortælling, der siden gik fra Mund til Mund omkring
i en videre Kreds. Her var da Fortællingen et Folkesagn i Ordets
alleregentligste Betydning; og den beholdt sin Charakteer som saadant,
endogsaa efterat —en høiere aandelig Virksomhed havde forbundet den
med flere Fortællinger af samme Oprindelse til et større Heelt, især
naar en saadan Forbindelse ikke kom i Stand, før efter at den enkelte
Fortælling allerede i lang Tid, maaskee gjennem flere Menneskealdere,
som selvstændig havde vandret gjennem Folkemunde.
Noget anderledes blev Forholdet, da den høiere historiske Virk-
somhed bemægtigede sig Begivenhederne mere umiddelbart og saa at sige
lige fra deres Skueplads førte dem ind i en mere omfattende Sam-
menstilling. Man betragtede dem da strar som Led i en større sam-
menhængende Kjede, f. Er. i en vis Konges Levnetshistorie, og saa
dem fra et høiere Standpunkt end det, til hvilket Folkets Almeenhed
af blot egen Kraft, uden Ledning, formaaede at hæve sig. De mere
fremragende aandelige Kræfter blandt Folket, de Personligheder, som
ifølge sin Stilling i Samfundet kunde have et videre Overblik, maatte
nu fortrinsviis blive de virksomme Men idet disse enkelte Personlig-
heder deels ved Siden af, hvad de selv havde seet, ofte maatte ty til
Andres Vidnesbyrd, ja til selve det rene Folkesagn, — deels holdt sig
til Almeenhedens Domme og Anskuelser, hvilke de i Hovedsagen under-
ordnede sig, — deels endelig ikke alene betragtede sig paa en Maade
som Tolke for Folkets historiske Viden, men ogsaa arbeidede for Folket,
formede Sagaer, der vare bestemte til at vække Folkets Deeltagelse og
forplantes gjennem dets Mund, — saa fulgte heraf, at Form og Tone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
