Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den historiske Saga. Sagamænd. 429
den?«« ,,Ieg pleiede,« svarede Thorstein, ,,der ude paa Jsland hver
Sommer at fare til Things (d. e. til Althinget), og der lærte jeg hver
Sommer Noget af Sagaen, som Halldor Snorressøn fortalte.«
,,Da er det ikke underligt,« sagde Kongen, ,,at du kan den vel, da du
har lært den af ham.« Det maa bemerkes, at Islændingen Halldor
Snorressøn, en—Søn as den anseede Høvding Snorre Gode, var kom-
men til vkHarald under dennes Ophold iConstantinopel, havde stedse
fulgt ham paa hans Toge i det sydlige Europa og var vendt tilbage
med ham gjennem Gardarike til Norden Halldor havde siden en
Stund været i stor Yndest hos Hara-ld, indtil Venskabet mellem dem
begyndte at kjølnes og Halldor endelig forlod Kongen i fuldt Uvenskab
og tog Bopæl paa Island for sine øvrige Levedage Thorsteins For-
tælling blev vel belønnet af Kongen, der om Vaaren skjenkede ham
Varer til at begynde Kjøbmandskab med og derhos indbød ham til at
være velkommen ved Hirden, naarsomhest han vilde opholde sig hos
Kongen 1).
Denne sidste Fortælling lærer os at kjende tvende Sagamænd fra
Midten af det 11teAarhundrede· Den ene af dem, Halldor Snors
ressøn, var Sagamand i Ordets høiere Betydning, idet han nemlig
fra først af sammensatte en Saga om Harald Haardraades Bedrifter
i Udlandet, til hvilke han selv for største Delen havde været Øievidne
og rakt en kraftig medhjælpendesHaand· Thorstein derimod var en
Sagamand af underordnet Mang, hvis Fortjeneste ikke bestod i nogen
Gave til selv at sammensætte, men blot i en tro Hukommelse og Gave til
at gjengive i et flydende Foredrag, hvad han havde lært af en Anden.
Man indseer let, at i den Tidsalder, da Sagan forplantedes ved
mundtlig Traditioxi, det sidste Slags Sagamænd vare fast ligesaa
uundværlige som det første, og der gaves vist nok en heel Mængde af
Sagafortællere, der ligesom Thorstein fandt sit Livsophold ved at an-
vende sin Fortællerkunst ved Kongernes Hird og i Hovdingernes og de
rige Bønders Huse. Fortællingen blev, som man af det Anførte seer,
bed-ømt af Tilhørerne, og denne Bedømmelse strakte sig ganske vist ikke
alene til Foredraget, men meget mere til selve Indholdet, saaledes at
41) F01·nm. S. V1, 354—35(5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
