Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448 Sagavidensiab og Sagaliteratur.
At Thjodreks Verk gik iForglemmelse, og at Gunnlaugs og Odds
Arbeider i deres oprindelige Forin forsvandt, medens dog de hyppige
Citater af de to sidste vise, i hvilken stor Anseelse de med Hensyn til
Indholdet have staaet, —— dette lægger klart for Dagen, at Fædrene-
landshistoriens Behandling i det latinske Sprog ikke har vundet nogen
Deeltagelse i den almindelige Meniltks, og at man ei har skjøttet om at
bevare hine lærde Arbeider, men ladet dem gaa til Grunde, efter at
have benyttet dem til Sagaer i Modersmaalet Der fremstod heller
ikke, saavidt man veed, senere iMiddelalderen nogen norsk eller islandsk
Historieskriver, der fulgte deres Exempel i at skrive paa Latin; men
alle de efterfølgende Sagaoptegnere benyttede Modersmaalet
Som samtidig med Munkene Gunnlaug og Odd er allerede nævnt
Gissur H»allssøn. Han var en Sønnesøns Søn af Jslands
første Biskop Jsleif og opdragen iHusct hos Thorlak Nunolfssøn,
Skaalholts Biskop («1118——1133)· I sine yngre Dage opholdt Gis-
sur sig en Tid lang i Norge og var Stallare hos- Kong Sigurd Ha-
raldssøn (-l136—1155-). Han gjorde desuden mange Reiser i Udlan-
det, besøgte Rom og var berømt for sineSprogkundskaber. Han skrev
en Bog om sine Reiser, hvilken han benævnte Flos peregrjnationis,
men som nu, saavidt vides, ei længer er til. At han var berømt og
høit agtet som Historieforfker, det kan noksom skjønnes af, hvad ovenfor
er fortalt, at nemlig Gunnlaug Munk sendte ham sin Olafssaga til Gjen-
nemsyn og rettede den efter Gissurs Anviisning. Efter Gissurs Til-
sagn er ogsaa den Saga om Skaalholts fem første Biskopper, som al-
mindelig benævnes Hungrvaka, efter dens eget Opgivende skreven1).
At Gissur maa have været særdeles kyndig i Norges Kongers Historie,
sees allerede af det Ovenanforte; men om han har befattet sig med
Sammensætning eller Optegnelse af nogen norsk Kongesaga, vides ikke.
Paa sin Fædreneø var han ogsaa som Statsmand og Lovkyndig høit
anseet og beklædte ved 1181 Lovsigemandsembedet· Han tilbragte sine
sidste Dage i Skaalholt hos Biskopperne Thorlak Thorhallsson (den
hellige) og Spaal Jonsson og døde der i en høi Alderdom 1206.
Endnu en med de næst ovenfor nævnte samtidig islandsk Historie-
forsker maa her omtales, nemlig Karl Jonssesm Abbed i Thingesre
1) Hunng. Kav. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
