Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45(«i Sagavidenskab og Sagaliteratur.
i sit Kloster. I 1207 trak han sig atter tilbage i en Munks Stilling
og døde 1212 eller -12131).
Hvad der i Anledning af Abbed Karl Ionssøn er sagt om Kong
Sverrer Sigurdss·øn (1t79—1202), viser, at denne skarpsindige,
oplyste og lærd dannede Konge ikke alene har været en sYnder af . den
fædrenelandske Saga, men endogsaa selv har beskjeftiget sig med at ar-
beide eller lade arbeide paa dens Nedskrivning At denne hans histo-
risk-literære Virksomhed ikke har strakt sig alene til den allerede berørte
Optegnelse af hans egen Historie, men ogsaa til Fortidens, især den
nærmeste Fortids Saga, derom findes et merkeligt Vidnesbyrd. I
Harald Gilles Sønners Saga nemlig, baade i den Bearbeidelse, som
sindes hos Snorre, og i den, som er optagen i FornuJanna sdgur,
heder det paa det Sted, hvor Kong Eystein Haraldssøns Drab for-
tælles: »Nogle Mænd fortælle, at da Kong Eystein var fangen, sendte
Simon Skalp Bud til Kong Inge, men Kongen bød, at Eystein ei
skulde kommeham for Øine. Saa har Kong Sverrer ladet
skrive2).« Dette Udsagn tyder med Bestemthed hen paa, at Kong
Sverrer har havt Deel i Optegnelsen af den Tids Historie, hvorom
her handles. Har nu Erik Oddssøns før omtalte Hryggjarstykke, hvad
der synes rimeligt, ikke omfattet mere end Magnus Blindes, Harald
Gilles og en Deel af dennes Sønners Historie, saa bliver det høist
sandsynligt, at Sverrer ved en nu ubekjendt Sagaskrivers Haand har
ladet Eriks Verk fortsætte og udføre indtil det Tidspunkt, da han selv
fremtraadte som Birkebenernes Anforer (1177), hvormed hans egen
Saga begyndte, og at dette af Sverrer foranstaltede historiske Arbeide
er blevet optaget saa godt som uforandret i de senere udførligereSaga-
samlinger. Vist er det, at ingen Oplysning gives om Tilblivelsen af
den senere Deel af Harald Gilles Sønners, af Haakon Herdebreds og
Magnus Erlingssøns Sagaer, som kan svække denne Formodning At
Sverrer ogsaa har ladet sin egen af Abbed Karl paabegyndte Saga
fortsætte under sit eget Opsyn, kan neppe betvivles. Sverrers Saga,
som vi nu have den, bærer i sig selv et saa sterkt Præg af at være
grundet paa samtidigeOptegninger, at man maatte antage dette, om end
i) Rum Joh. hist-. scc1. 181. T. 1, p. 211z 1v, p. 31. 2) Snorres Saga
om Sigurd, Jnge og Eystein Kap. 323 Fornm· S. v11, 251.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
