Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468 Sagavidenskab og Sagaliteratur·
synes at være blevne foranstaltede ved Udgangen af det 13de eller
Begyndelsen af det 14de Aarhundrede1).
Samtidig med den senest omtalte Sagamand levede Jon Hal-
thorssøn eller Haldorssøn, der udentvivl ogsaa maa henregnes
til sin Tids Historieforskere Han var, som det lader, norsk af Fødsel.
Om hans tidligere Liv og Virksomhed findes en merkelig Oplysning i
en Oldbog, der synes at være skreven i det 15de Aarhundrede. Kort
foran en maaskee lidet paalidelig Fortælling om den danske Erkebiskop
Absalon er her gjort følgende Antegnelse: »Velnævnte verdelige Mand,
som heder Herre Ion Haldorsson, den 13de Biskop i Skaalholt paa
Jsland, var den anseeligste Mand i sin Stilling (hiun soemiljgasti maor
i sinni stort), som (hvis Minde) længe mon leve i Nordens Lande
(ei Noroklondum)· Den længste Deel af hans Levnetslob var den, at,
efter at han var bleven Prædikebroder (pr(zdikari d. e. Dominikanermunk)
i Norges Konges Rige, for han ganske ung ud for at studere (at
smidium) til Paris og omsider tilBologna (i·B6n6niam); han kom i
en modnere Alder (fulik0mjnn at aldri) tilbage fra Skolerne (ak
skdlis), saaledes udrustet, at han var den viseste Klerk (s-si vjsasti
klerkr), som er kommen til Norge· Derfor blev han valgt og viet
til Biskop af Skaalholt af Erkebiskop Eilif. Men Enhver vil kunne
fortælle om (l1verr mun grejna mega), hvor stor hans Velvillie var
i at glæde sine Omgivelser (nærvsrandjs menn) med sjældne Beretninger ·
(mev keiheyrdum dæmisögum), hvilke han havde erholdt (tskit) i
Udlandet baade af Skrifter (mev letisum) og af egen Erfaring (eigjnni
» raun); og til Vidnesbyrd herom ville vi sætte noget ganske lidet af
det store Emne i denne Bog; thi somme Mænd paa Jsland sammensatte
hans Frasagn, sig og Andre til Fornøielse«2). Denne Bemerkning
antyder utvivlsomt, at ligesom Ion Haldorsson var udrustet med for-
trinlig geistlig Lærdom, saaledes besad han ogsaa mange historiske
Kundskaber, af hvilke han lod sine Samtidige nyde Godt. Hvis For-
l) Om Hauk see Munthes Bemerkninger iSaml. til det norske Folks
Sprog og Historie 1, S. 168——171z F. Magnussens iGronlands hist. Mindesni.
l, S. 33——48; Finni Joh. hist. eco1. lsL T. 1. p. 589—590. [P. A. Munch i
Annaler f. uord. Oldk. og Hist. 1847 S. 169 fgg.; Jon Sigurdsson i sakn
til sögu st 11, 46; Jotl Thorkelssou i Nökkur b1ö6 ü1«· Hauksbdk -0k bkot iir
(·jiiömundarsögu. Reykjavik 1865, i Fortalen.] 2) Pornm. S. X1, Fortalen S. 11-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
