Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den historiske Saga. Sagamænd. 469
tællingen om Absalon er af ham, hvilket er ganske rimeligt, saa seer
man deraf, at han ogsaa har befattet sig med de nprdiske Landes
Historie, skjønt i det Ovenanførte nærmest synes henpeget paa Indsigter
iandre europæiske Landes Historie og Literatur. At han har været
bevandret i Udlandets Nomanliteratur, derom vidner et gammelt Haand-
fkrift af Stigan oin Klarus KeisersiZiU (Klarus Saga keisarasonar),
hvor det heder: »Her begynde vi en Fortælling (ej11a krsisdgu), som
den verdeligeHerre Ion Biskop Haldorssøn, berømmelig Erindring,
fortalte; men han fandt den skreven i Frankrige (i Franz) paa Latin
i den Form, som de kalde ritmos, men vi hendingar«« 1). Sagaen, om
hvilken her er Tale, er et reent Æventyr, hvis Oversætter Biskop
Ion altsaa kan betragtes for at have været. Forresten blev Jon
indviet til Skaalholts Biskop i 1322, tiltraadte Embedet i 1323,
bestyrede det med megen Kraft og Virksomhed og døde 1339 under sit
Ophold iNorge, iBergen, hvor han paa cden daværende bergenskeBiskop
Haakons Foranstaltning blev hæderligen begravet i Prædikebrødrenes
eller Doininikanernes Klosterkirke, til hvis Orden han havde hørt
Han kalder sig derfor bestandig i sine Brevskaber Broder I on2).
Noget yngre end de to senest omtalte Historikere var Jslændingen
Thorstein Snorressøn. Han var Munk først i· Vidøs og siden i
Helgafells Kloster paa Jsland, blev i 1344 Abbed i det sidste og døde
der 1353. Han er som Sagamand merkelig, fordi han efter al Sand-
synlighed er den seneste Bearbeider af Sturlungasaga og den, som har
gjort de Tillæg til Sagaen, hvilke vise-sig at være yngre end Sturla
Thordssøns Dage3). Maaskee kan denne Thorstein ogsaa have nogen
Andeel i Sammensætningen af Arne Biskops Saga, der paa en Maade
danner en Fortsættelse af Sturlungasaga og meddeler saare vigtige
Oplysninger til Notges og Jslands Historie i Slutningen af det
13de Aarhundrede. »
I første Halvdeel af det 14de Aarhundrede levede ogsaa Berg
Sokkessøn, en Jslænding, der udentvivl har indlagt sig nogen For-
l) Finni Joh. hist. Scal. lsl. T. 11. p. 61—62. nok. b. 2) Om Jon Hal-
dorsspn see Finni Joh. hist. Scal. lsl. T.1. p. 582. T. 11. p. 61——96. 3) Dette
er fortræffelig oplyst af F. Magnussen i Jndl. til Gronlands hist. Mindesntærker
1, S. 65——70; jfr.Stur1. S. 1, 1 S. 130. nyt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
