Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den historiske Saga. Sagamænd. 471
man finder fra Middelalderen af nogensomhelst selvstændig Virksomhed
i den norrone Sagavidenskabs Tjeneste. Hvad der siden paa Jsland
og maaskee tildeels i Norge blev foretaget for Sagaen, var kun at
sørge for de gamle Sagaverkers Bevarelse i Afskrifter.
Ved at osmtale de Personligheder, hvis Fortjenester af den norrone
Sagavidenskabss historiske Green ere blevne bevarede i Mindet, have
vi tillige berørt mange historiske Sagaverker, forsaavidt disses Sam- «
mensætning. nemlig kan med større eller mindre Sandsynlighed tillægges
en eller anden bekjendt Sagamand eller Historieforsker. Alligevel er
ikke derfor en særskilt Betragtning af de vigtigste os levnede historiske
Sagaer med Hensyn paa deres Indhold overflødigt. Det er iUdsigten
over den historiske Sagas Udvikling oftere paapeget, hvor lidet en egent-
lig Forfattervirksomhed ved Sagaernes Sammensætning- gjorde sig gjæl-
dende, og det vil formeentlig af, hvad der senere er sagt om de mest
bekjendte Sagamænd, være indlysende, at skjønt man veed, at een af
dem har behandlet eet, en anden et andet Tidsrum af Historien, at
den Ene har behandlet een, den Anden en anden Begivenhed eller Række
af Begivenheder, saa formaar man dog kun ved ganske Enkelte at
paavise deres Arbeider som endnu tilværende i deres oprindelige Form.
Næsten overalt kunne vi blot sige, at en eller anden Sagamand har
havt Deel i Arbeidet, at det oprindelig grunder sig paa hans Frasagn,
at det støtter sig fortrinlig til hans Bearbeidelse af Emnet, og saadant
lignende; men hermed har man endnu intet Begreb erholdt om Sagaens
eller Saxgasamlingens Beskaffenhed, saadan som vi nu kjende den, ——
ikke at tale om, at der ved den største Mængde af Sagaerne neppe
engang kan fremsættes den løseste Formodning om, hvo Sammensætteren
eller den første Nedskriver har været Et Overblik over de tilværende
historiske Sagaverker er altsaa nødvendigt, og idet jeg nu· vil stræbe
at meddele et saadant, maa jeg inddele Sagaerne med Hensyn til deres
Emne. i 4 Klasser: 1) Norske Sagaer. 2) Jslandske Sagaer. 3)
Sagaer angaaende visse med det norske Rige forbundne Lande. 4)
Sagaer, som angaa Udlandet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
