Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga - 1. Norske Sagaer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472 Sagavidenskab og Sagaliteratur·
1. Norike Sagaer.
Den ældste nu tilværende norske Kongesaga er den korte, som
sindes udgiven iSamlinger til det norske Folks Sprog og Historie
2det Bind S. 273—335 og i Pornm. sdgur X, 377———421, paa det
sidste Sted Under Titel: Stutt ugrip af Noregs konunga Sdgutn
(kort Udtog af Norges Kongers Sagaer). Den benævnes almindelig
for Kortheds Skyld Agrip (Udtoget). Verket er kun levnet i et eneste
Haandskrift, der udentvivl er fra Begyndelsen af det 13de Aarhundrede,
altsaa blandt de allerældste norsk-islandske Haandskrifter, og sandsyn-
ligviis skrevet paa Island. Sagan maa formodes at være sammensat
i den anden Halvdeel af det 12te Aarhundrede, maaskee henimod dets
Slutning, —- om iNorge eller paa Island, lader sig neppe med
Bestemthed afgjøre, skjønt adskillige Grunde tale for Norge Det
levnede Haandskrift er mangelagtigt baade iBegyndelsen og Slutningen
og har ogsaa tvende andre Lakuner. Man har saaledes vanskeligt for
at sige, hvilket Omfang det oprindelig har havt. Haandskriftet begynder
afbrudt i Halfdan Svartes Saga og ender ligeledes aldeles afbrudt
i Harald Gilles Sønners Saga omtrent ved Aar 1150. Hvad der
mangler i Begyndelsen, er efter alt Udseende ubetydeligt, og der er
saaledes ingen Anledning til at tro, at Sagan har begyndt længere
opi Tiden end med Kong Halfdan Svarte. Hvor Lidet eller Meget
der mangler ved Slutningen, er derimod vanskeligere at afgjøre; dog
er der ingensomhelst Grund til at antage, at det Manglende er mere,
end som kunde udfylde Harald Gilles Sønners Historie til Kong
Sigurd Mands Død (1155) eller høist til Kong Jnge Haraldssons
(1161). Det bliver altsaa sandsynligt, at Sagan har omfattet Norges
Kongers Historie fra omtrent 850 til ·1160. Sagan er allerede
ovenfor omtalt som en Frukit af den første Stræben efter at levere i
Skrift en Oversigt over den norske Kongehistorie. Foredraget
er ujævnt og Stilen overhovedet haard. Sin Korthed uagtet, meddeler
dog Sagan mange merkelige Beretninger, som enten slet ikke findes i
andre Sagaer eller ere betydelig afvigende fra de i de øvrige fore-
kommende. Den udmerker sig ogsaa fra Mængden af norske Kongesa-
gaer derved, at den er høist sparsom med at optage Skaldestykker
Der findes ikke i det Hele mere end 7 saadanne, intet paa meer end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
