Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga - 1. Norske Sagaer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den historiske Saga. Norske Sagaer. 473
eet Vers, men de fleste kun paa et Par Linier. Baade Sprog og
Foredrag i Sagan lader sig nærmest sammenstille med det i Are
Frodes Islendingaboh der er fuldendt 1kl34.
Nærmest i Alder efter den her omtalte Saga kan man maaskee
sætte den Bearbeidelse af flere norsie Kongers Historie, der- udgjør
Indholdet af det gamle Pergamenthaandskrift Mo rkinskinnn1). Nav-
net er tillagt Oldbogen af Torfæus formedelst dens af Ælde skrøbelige
Tilstand Haandskriftet synes at være fra det 13de Aarhundredes
tidligere Deel og at være skrevet paa Island eller af en Jslænding i
Norge; men selve Indholdet bærer alt Præg af at være fra først af
nedskrevet kort før eller efter 12()(). Sagaen begynder med Kong
Magnus den godes Komme til Norge i 1035, behandler hans og de
følgende Kongers Historie i Sammenhæng og meget udførligen og
slutter, saavidt man kan stjønne, med Kong Eystein Haraldssøns Død i
1157· Den indskyder i Hovedfortcellingen adskillige Smaafortællinger
(k)ættjr), for største Delen om Jslændinger. Mest er dette Tilfælde
i Magnus den godes og Harald Haardraades Sagaer. Den anfører
til Hjemmel for Beretningerne en Mængde Vers af samtidige Skalde.
Man seer forresten, at den stræber efter den størst mulige Fuldstændighed,
og den har øiensynlig optaget de Sagaer, den indeholder, ial den
Udførlighed, de paa den Tid havde i det mundtlige Foredrag I den
Deel, der behandler Historien fra Magnus den gode til Sigurd Jor-
salafarers Død (1130), findes intet Spor til Benyttelse af ældre
skrevne Kilder.— Her synes den at være heelt ud skreven efter mundtlige
Frasagn, og det er maaskee ikke for dristigt at antage, at en af
Thorgils Snorressøn først sammensat i mundtligt Foredrag for-
plantet Saga her aldeles eller i Hovedsagen er fulgt. I den følgende
Deel derimod synes den at have optaget Erik Oddssøns ovenomtalte
Arbeide, det saakaldte Hryggjarstykke, saa godt som uforandret
Morkinskiniias Sprog er alderdomsagtigt og mindre flydende end i
senere Tiders Sagaverker. Af denne Bearbeidelse af Norges Konge-
sagaer ere hidtil kun enkelte Stykker udgione i Tryt2).
Vi komme nu iil den Bearbeidelse af Norges Kongesagaer, hvilken
1) No. 1009 Fol. i det danske kgl. Bibliotheks ældre Manuskriptfaniling.
2) Jfr. Miillers Sagabibliothek 111, S. 449—452.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
