Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 11. Den romantiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510 Sagavidenskab og Sagaliterattit«. «
menneskelige Væsener, ere Bonder eller Bondehøvdinger eller høiest
norske Fylkeskonger og i sin hele Virken optræde som saadanne, hvor
overhovedet Intet forekommer, der kan siges at ligge udenfor den norske
eller islandske Almuesmands Synskreds· De Æventyrsagaer af denne
Beskaffenhed, som ere os levnede, ere imidlertid ikke mange.
I de fleste Æventyrsagaer sporer man den høiere Dannelses Indfly-
delse sterkere: de fleste handlende Personer ere Konger over store Riger
eller andre mægtige Høvdinger, og Skuepladsen for deres Bedrifter
ligger udenfor Morge, tildeels i fjærne Lande, som den norske Almues-
mand kun dunkelt kjendte; Begivenhedernes Gang er mere indviklet,
det Overnaturlige mere varieret; Hentydninger findes til de hedenske
Mythen, dog under en christelig Opfatning; hele mythisk-heroiske Sagn
indflettes; en Stræben viser sig efter at give Fortællingen et Slags
historisk Præg eller at sætte den i Forbindelse med historisk bekjendte
Personer; mange Træk indflyde, som vidne om, at Digtningen er, om
ikke fra først af udgangen fra, saa dog senere formet i en Kreds, der
stod over Almuesmandens. Men skjønt disse Sagaer saaledes tydelig
. røbe, at de· have modtaget sin nuværende Skikkelse udenfor Almuens
Sfære, saa kunne de dog lige fuldt være reent nationale, upaa-
virkede af nogensomhelst udenlandsk Indflydelse; og i denne Form viser
sig en stor Deel af dem for os.
Paa dette Standpunkt blev imidlertid heller ikke for bestandig
den norrøne Romantik staaende. I dens videre Udvikling gjorde endelig
ogsaa den udenlandske Literaturs Indflydels·e sig gjældende
Den ftørre»aandelige Berørels«e, som Christendonimen fremkaldte
mellem det skandinaviske Norden og Europas sydligere mere slebne og
videnskabelig dannede Folkefærd, gjorde efterhaanden Nordmænd«ene
bekjendte med den Nomantik, som dannede sig iUdlandet under Middel-
alderen. Denne Nomantik havde vel hos de forskjellige Folkefærd sit
særegne Præg, men fandt fra Begyndelseii af det 12te Aarhundrede
ligesom sit Middelpunkt iNidderromanen, hvilken, udsprungen af
det under Korstogene almindelig blevne Sværmeri for Riddervæsenet,
først bearbeidedes iFrankrige og derfra udbredte sig til alle Kanter af
Enropa· De norske Geistlige, som studerede ved fremmede Høi·skoler,
og andre videnskabelig dannede ·Nordmænd, der besøgte Udlandet, lærte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
