Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 11. Den romantiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
512 Sagavidenskab og Sagaliteratur.
den mythiske Tidsalder, over hvis Begivenheder der svævede en mystisk
Dunkelhed, som lettede saadanne smaa Bedragerier. ·
Vore gamle romantiske Sagaer stille os altsaa for Øie den
eiendommelige norrøne Romantik paa tre Udviklingsstadier: som Folke-
æventyr, om end ikke i sin rene oprindelige Skikkelse, saa dog kun
lidet afændret, —som Æventyr, behandlet i den mere dannede
Klass«es Smag, men dog paa en eiendommelig og national Maade,
og endelig som Æventyr, paavirket af den udenlandske No-
mantik, især af Nidderromanen
Til at bestemme Tiden, naar ethvert af disse tre Stadier i den
norrøne Nomantik indtraadte, ere vi ikke ganske blottede for Hjælpe-
midler. Detforste Stadium kjende vi, som allerede yttret, ikkun paa
dets Overgang til det næst følgende; men denne Overgang fandt utvivl-
soint Sted allerede i Begyndelsen af det 12te Aarhundrede, altsaa ikke
mere end eet Aarhundrede efter det Tidspunkt, da vi maa antage den
norrøne Nomantik at være fremstaaet som afsondret fra Mythiken J
Begyndelsen af det 12te Aarhundrede finde vi nemlig, at et Sagaæventyr
var til, hvilket vi endnu kjende, og som vi netop maa henføre til
Overgangstiden fra det første til det andet Stadium. Sturlungasaga
giver os herom Underretning Den fortæller nemlig, at i et stort
Bryllupsgjestebud paa Gaarden Neykhole paa Island iBegyndelsen
af det 12te Aarhundrede, henved 1118, blev der blandt mange andre
Fornøielser til Gjesternes Underholdning ogsaa fortalt Sagaer. »Nolf
af Skalmarnes,« heder det, ,,fortalte Sagan om Hrøngvid Berserk
og Viking og om Olaf Lidsmændenes Konge og Thraains Høibrud
og Hromund Greipssøn;« og derpaa lægges til: ,,men denne Saga blev
(siden) fortalt for at more Kong Sverrer (j)essi Saga var skemt Sverri
konungi), og sagde han, at slige opdigtede Sagaer (lygisögur) vare
underholdende; dog kunne Mange tælle sin Æt til Hromund«1). Den
Saga, som her omtales, er ingen anden end den endnu tilværende
Hromund Greipssons Saga, til hvis Indhold det i Citatet Opgivne
paa det nøiagtigste svarer. Dette Æventyr var altsaa til paa Island
i den Form, hvori vi nu besidde det, allerede ved 1100, og dog bærer ,
det Præget af ingenlunde at være den ældste bevarede Digtning i sit
1k) sem-i S. 1, 1 S. 23.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
