Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 11. Den romantiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den romantiske Saga. 513
Slags. To eller tre andre bekjendte Sagaæventyr ere upaatvivlelig
ældre. Hvad der tilsøies« angaaende Kong Sverrers Dom om denne
Saga og andre as samme Art, ,,at de vare underholdende, skjønt de
vare opdigtede (Lyvesagaer),«’ er en merkelig Yttring af Sturlungasagas
Sammensætter, som klart viser, at dette Slags Sagaer eller Æventyr
ved Slutningen as det 12te Aarhundrede ikke alene vandt Bifald i
Bøndernes Huse, men ogsaa ved denorske Kongers Hof. Den sidste
Yttring, ,,at Mange alligevel kunde regnesin Æt til Hromund,« skal
aabenbare danne et Slags Modvegt mod Sverrers Dom, at Sagan
var opdigtet; den henpeger paa Muligheden af, at der dog kunde være
nogen historisk Sandhed i Fortællingen, og at i alle Fald Hovedpersonen
maatte ansees for virkelig engang at have levet. Yttringen har sin—
Oprindelse fra den allerede omtalte Bestræbelse for at give Æventyret
en vis historisk Holdning, der skulde vække større Deeltagelse for det
hos Tilhørerne.
Var nu den norrøne Nomantik allerede ved Begyndelsen af det
12te Aarhundrede paa Overgangen til sit andet Udviklingsstadium, saa ’
maa man vistnok antage,» at den ved Aarhundredets Midte er fuldkommen
indtraadt deri, og at den paa dette Standpunkt netop har havt fin
bedste Blomstringstid under Kong Sverrer, henved 1200. Sverrers
ovenanførte Yttring peger jo ogsaa hen paa, at han kjendte flere
Æventyrsagaer end den ene, som den nærmest gjaldt. Fortællinger af
denne Art hørte altsaa allerede til Kongens og hans Omgivelsers
almindelige Morskab, og følgelig kan man neppe tvivle paa at Æven-
tyrsagaen dengang overhovedet havde antaget en Charakteer, som stem-
mede med Smagen i Folkets høiere Kredse.
Naar den norrøne Nomantik først begyndte at paavirkes af den
udenlandske og derved overflyttedes paa sit tredie Udviklingsstadium,
lader sig ogsaa nogenlunde bestemme. Dette er neppe skeet før en
Stund ind i det 13de Aarhundrede. Det er ikke bekjendt, at man
før under Kong Haakon Haakonssons Negjering i Norge (1217—71263)
begyndte at oversætte fremmede Ridderromaner. Men denne Konge
maa antages at have havt megen Smag for dem; om flere veed man
med Sikkerhed, at de ere oversatte paa Norsk efter hans Befaling eller
Opmuntring, og Antallet af saadanne Oversættelser har ganske vist
N. Keyser Nordm. Literatur i «)J?iddelalderen. 33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
