Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 11. Den romantiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
514 Sagavidenskab og Sagaliteratur.
allerede i hans Tid været betydeligt. Det er altsaa rimeligt, at
Nidderromanens Indflydelse paa det norske Æventyr ved Midten af det
13de Aarhundrede er bleven fuldkommen merkelig, og at den siden
gjennein Løbet af det 14de har tiltaget. Fra den senere Halvdeel af
det 13de og tildeels vel ogsaa fra det 14de Aarhundrede maa man
følgelig antage, at de norrøne Sagaer skrive sig, der danne ligesoni en
Mellemklasse mellem Æventyret og Nidderromanen og fremstille den
norrøne Romantik paa det seneste Standpunkt af dens Udvikling. Paa
dette Standpunkt havde den imidlertid, som det synes, en farlig
Medbeiler i den udenlandske, i det norrøne Sprog overførte Roman,
idet vistnok tidlig de originalenorske Æventyrsagaer, der fremstode
under Indflydelse af den fremmede Nomantik, begyndte at træde i
Skygge, i det mindste i de høiere Kredse, for de reent ud oversatte
fremmede Romaner. Endnu under Kong Magnus Haakonssøn (1263
——1280) seer man vel, at den nationale Æventyrsaga opretholdt sin
Anseelse i den norske Kongehirdz thi det var netop ved at fortælle et
Æventyr om en Troldkvinde Huld, at den betsomte Historieforsker og
Sagamand Sturla Thordsson først indyndede sig hos Magnus og hans
Dronning Ingeborg Men ved Begyndelsen af det 14de Aarhundrede,
da Oversættelserne af fremmede Romaner ved Kong Haakon Magtens-
søns og især hans Dronning Eufemias Smag for saadanne bleve meer
og meer talrige, har man al Grund til at tro, at disse saa godt som
ganske fortrængte den nationale romantiske Saga fra de høiere Sam-
fundskredse, om den end derfor endnu i lang Tid vedblev at udgjøre
de lavere Kredses Morskab.
Ved den store Mænk3de af æventyrlige og romantiske Sagaer er
det en Umulighed at bestemme endog kun med nogenlunde Sikkerhed,
hvilke der ere blevne til i Norge og hvilke-paa Island. I de faa,
der kunne siges paa en Maade at tilhøre den norrøne Nomantiks første
Udviklingsstadium, er Emner saa egte norsk, at man skulde fristes til
ubetinget at betragte dem som sammensatte i Morge, hvis ikke en vis
Stræben efter at bringe deres æventyrlige Hovedpersoner i Slægtskabs-
sorbindelse med islandske Ætter ——— en Stræben, som netop ved enkelte
af disse er iøinefaldende — vakte nogen Tvivl Dog dette kunde
muligens være senere islandske Bearbeideres eller Afskriveres Vert.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
