Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 11. Den romantiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den romantiske Saga« 515
Paa den Anden Side gives der ogsaa æventyrlige og romantiske
Sagaer, der Med Hensyn til Emne og Lokalforholde ere saa reent
islandske, at man ikke et Øieblik kan betænke sig paa at søge deres
Oprindelse paa Island. Men ved Massen af dem kan man virkelig
neppe engang danne sig den løseste Formodning om deres oprindelige
Hjem. Endnu mindre kan der naturligviis blive Tale om at tillægge
visse Personer Forfatterskabet, omendsksont Charakteren i mange af
disse Digtninger, især i dem fra Nomantikens senere Stadier, peger
hen paa en langt større Indflydelse af enkelt Personlighed, end Til-
fældet er baade med den mythiske og med den historiske Saga, ———
en Indflydelse, som ikke kan antages at have gjort sig gjældende ved
den mundtlige Overlevering eller ved Nedskrivningen alene, men som
ogsaa for en stor Deel maa have været virksom ved selve den første
Sammensætning.
Hidtil have vi opholdt os ved den eiendommelige norrone
Romantik og dens Udvikling. Men det er allerede bemerket, at en
Omplantning af udenlandsk Romantik paa norsk Grund gik ved
Siden af den. Paa disse i sin Oprindelse fremmede Aandsfrembrin-
gelser, der overførtes i det norrone Sprog og dannede en egen Green
af den norrøne Nomantik, maa vi nu for et Øieblik fæste Opmerk-
somheden.
De romantiske Digtninger, som Nordmændene tilegnede sig fra
Udlandet, vare af forskjellig Herkoms·t, deels tydske, deels franske,
deels engelske. De vare deels oprindelig forfattede i de forskjellige
Landes eget Sprog, deels paa Latin, og Originalerne vare deels i
bunden, deels i ubunden Stiil. De tydske vare, saavidt skjønnes, de
færrestez de franske og engelske, hvilke i Grunden faldt sammen med
Hensyn til Sprog, langt talrigere. Af de engelske vare nemlig faa
eller ingen egentlig originale (d. e. stammende fra Englands saxiske
Befolkning), men de fleste i sin Oprindelse enten franske d. e. anglo-
normanniske, tilhørende den herskende normannisk-franske Befolkning i
England og afsattede i dens Sprog, det franske, — eller og britiske,
oprundne fra Englands ældre keltiske Befolkning, fortrinsviis fra den,
som endnu vedligeholdt sin Nattonalitet iWales og det franske Bretagne,
og fra det britiske overførte i det franske Sprog. Disse fremmede
Zii-le
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
