Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 11. Den romantiske Saga - 3. Helgensagaen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
530 Sagavidenfkab og Sagaliteratur.
Mængden af Helgensagaerne er aabenbare af udenlandsk Oprindelse,
deels Oversættelser fra Latin eller andre fremmede Sprog, deels ogsaa
friere Bearbeidelser efter udenlandske Monstre Blandt dem, som ere
byggede paa et Slags historisk Grundlag, kunne nævnes: Apostlernes
Sagaer, Ansgarii Saga, den hellige Edvards Saga (om
den engelske Konge Edvard Confessor)1), den hellige Dunstans
Saga, sammensat af Arne, Munk i Thingore Kloster, paa Island
1316, den hellige Nieolaus’s Saga, oversat af Berg Sokkes-
søn, Abbed i Thveraa Kloster ved 1325, Sagan om Thomas
Erkebiskop af Canterburh (Thomas Becket i 1170), hvilken
sidste var til paa Norsk allerede i 12582) og Kong Osvald den
helliges Saga3).
En særegen Opmerksomhed tildrager sig ellers blandt de paa
Norsk oversatte Helgensagaer Barlaams og Josafats Saga. Det
er ikke paa Grund af dens historiske Grundlag; thi høist sandsynlig er
den en reen religios Digtning. Men det er paa Grund deels af
Indholdets Fortrin, sammenlignet med Mængden af lignende Oversæt-
telser, deels paa Grund af Oversætteren Fortællingen er oprindelig
skreven paa Græsk, sandsynligviis af den hellige Johannes Damascenus
(Iohannes af Damascus) idet 8de Aarhundrede. Den blev senere,
maaskee ved Korstogenes Begyndelse, bragt til det vestlige Europa og
oversat paa Latin. Den vandt snart almindelig Beundring og blev i
Hast fra Latinen overført i flere af Datidens Folkesprog Fra Latin
blev den ogsaa oversat paa Morsk ved 1200, og Oversætteren var den
norske Konge Haakon Sverrerssøn, hvad enten han nu har
udført dette Arbeide før Begyndelsen af sit kortvarige Kongedomme
eller under dette (1202——12l)4). Sproget i Oversættelsen er ogsaa
meget alderdomsagtigt og ligner i flere Henseender det i Kongespeilet,
hvilket Skrift er omtrent fra samme Tid 4).
l) Udgiven af C. C. Rafn og Jon Sigurdsson i Ann. f. uord. Oldt. 1852.
2) Stuk1· S.11, 1, 281. 3) Udg. af Jon Sigurdsson i Ami. f. nord.
Oldk. 1854. 4) Udgiven af R. Keyser og C. R. Unger, Christiania 1851. 8.
i hvilken Udgaves Fortale nærmere Oplysninger ere givne om Originalfortællingen,
den latinske samt andre Oversættelser og fortrinsviis om den norske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
