Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De lærde Videnskaber og deres Literatur - 13. Lovkyndigheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
542 De lærde Videnskaber og deres Literatur.
sig Indsigt i fremmede Landes Lovgivniiigsvirseii og gjøre sig nogenlunde
fortrolige med de deri fremtrædende Retsideer. Om nu just ikke disse
strax bleve optagne og anvendte paa den norske Lovgivning, saa efterlode
de dog hos Mange af Folkets mest dannede Mænd et blivende Indtryk,
der lidt efter lidt forplantede sig i videre Kreds«e. Saaledes vare til
Exempel de Begreber om Kongedømmets Hellighed og om den dømmende
Myndigheds Udøvelse ved visse dertil beskikkede Embedsmænd, hvilke
fra det 12te Aarhundredes Slutning af gjorde sig gjældende i Morge,
aabenbare en Frugt af Kjendskabet til fremmede Folkefærds Love og
Netsinstitutioner. Men naar slige Begreber først paa en Maade havde
indtrængt sig hos Folket, eller i det mindste hos dettes mere dannede
Klasser, saa varede det ei heller længe, før de fandt Veien til Lands-
»loven og der udtalte sig. Deri af Kong Magnus Haakonssøn i den
anden Halvdeel af det 13de Aarhundrede istandbragte Lovreform maa
ganske vist for en stor Deel ansees fremkaldt ved den Udvidelse af den
norske Lovkyndigheds Synskreds, som Studiet af den kanoniske Ret og
det derved erhvervede Kjendskab til fremmede Laiides Love bevirkede,
skjønt den ældre norske Lovgivnings skarpt udprægede Eiendommelighed
forhindrede, at den fremmede Indflydelse blev gjennemgribende elleri
høi Grad iøinefaldende.
Den ældre norske Lovgivnings Udviklingshistorie lærer os altsaa,
at Lovkyndigheden hos »Nordmændene efter Christendommens Indførelse
ikke ganske indskrænkede sig til den indenlandske Ret alene, men at den
ogsaa omfattede udenlandske Loves Alligevel var det af disse, saavidt
man kan skjønne, ikkun den kanoniske Ret, der studeredes med sand
Iver og med bestemt Hensyn paa dens Anvendelse i hjemlige Retsfor-
holde. ·Den civile Nomerret var vistnok kjendt i Norge i det 13de og
14deAar·hundrede, og man veed, at Afskrifter afdet justinianske Lovverk
fandtes i norske Kirkebibliotheker; men Studiet af den var neppe syn-
derlig udbredt, og til dens Anvendelse i norske Retsforholde findes intet
sikkert Spor. Til andre fremmede Love havde udentvivl Nordmcendene
ikkun saa meget Kjendskab, som de kunde erhverve deels under Studiet
af den kanoniske Ret, deels paa Udenlandsreifer og ved Forbindelse
med Udlændinger. Man fæstede sin Opmerksomhed paa dem mere for
at kunne iagttage sin egen Tarv, naar man færdedes· blandt fremmede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
