Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De lærde Videnskaber og deres Literatur - 13. Lovkyndigheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lovkyndigheden. 543
Folkeslag, end for deraf at hente noget Udbytte til Forbedring eller
Fuldstændiggjørelse af Fædrenelandets Love.
Det forholdt sig forresten ikke med Lovkyndigheden som med The-
ologien, at den gjordes til Gjenstand for Skoleunderviisning i Norge
eller paa Island. Oplærelsen i Loven var en aldeles privat Sag.
Heller ikke fordredes nogen foreløbig Kundskabsprøve af den, der
indtraadte i en Stilling, hvor Lovkundskab krævedesz erkjendt praktisk
Dygtighed var tilstrækkelig Anbefaling· Egentlige juridiske Embeder
gaves desuden ikke, førend Lagmandsembedet ved Slutningen af det
12te Aarhundrede indførtes Kyndighed i Landets Lov var imidlertid
almindelig, og sjælden var vistnok en nogenlunde dannet Mand den
ganske foruden. Lovkyndighed var det, som fremfor nogen anden Indsigt
banede Veien til en indflydelsesrig Stilling i Statssamfundet.
Som allerede ovenfor bemerket, ere Norges og Islands gamle
Love de eneste literære Frugter fra Middelalderen af Nordmændenes
Lovkyndighed som Videnskab betragtet. Disse Love ere, forsaavidt vi
nu have dem levnede eller vide, at de have været til, følgende:
For Norges Vedkommende: 1. De fire ældre Landslove,
en for hvert as de sire Lagdommer, i hvilke Landet var deelt, nemlig
Frostathingsloven, Gulathingsloven, Eidsivathingsloven
og Borgarthingsloven. Af disse vare de to førstnævnte samlede
af Kong Haakon den gode (934—960); den tredie skal allerede-. være
istandbragt afKong Halfdaii Svarte (820———860); den fjerde synes først
længe efter de øvrige at være ordnet som særegen Lov og har neppe været
synderlig forskjellig fra Eidsivathingsloven. Olaf den hellige lod alle Love
paany gjennemgaa og omforme i Overeensstemmelse med Christendom-
mens Fordringer Hver af dem indeholdt en egen Christenret eller
Christendomsbolk Under Kong Magnus den gode (1035—1047)
synes idetmindste Frostathingsloven først at være bleven ført i Pennen.
Under senere Konger modtoge disse Love forskjellige Tilsætninger og
Forandringer. Frostathingsloven er til i en Bearbeidelse fra Kong
Haakon Haakonssons Tid (1217——63), Gulathingsloven i en Bearbei-
delse fra Kong Magnus Erlingssons Tid (15161——84); af de tvende
andre ere, paa Christenretterne nær, kun ubetydelige Brudstykker levnede.
11. Den ældre Bjarkøret (Bjarkeyjarrc5ttr) eller Kjøbstadlov. Dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
