Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De lærde Videnskaber og deres Literatur - 13. Lovkyndigheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
544 De lærde Videnskaber og deres Literatur-.
Ælde og første Oprindelse kjende-3 ikke, og den er os levnet i en, som
det lader, meget mangelagtig Form. 111· Den nyere Landslov,
gjældende for- alle fire Notges Lagdommer’ Den blev istandbragt af
Kong Magnus Haakonsspn (1263——8()) og stod ved Magt indtil 1604.
1·V. Den nyere Bjarkoret eller B.ylov, gjældende for Norges
Kjøbstæder, især for de fire betydeligste, Nidaros, Bergen, Tunsberg
og Oslo. Den blev ogsaa istandbragt af Kong Magnus Haakonssøn.
v. Flere forskjellige Bearbeidelser af Christenretten. De
ere deels ældre end Lovforbedringen under Kong Magnus, som den
saakaldte Sverrers Ehristenret fra omtrent 119(), deels samtidige
med Lovforbedringen og fremkaldte ved Landsstyrelsens Bestræbelser
for at lempe den norske Christenret nogenlunde efter Geistlighedens
Fordringer, hvilke støttede sig til den kanoniske Net. v1. Erkebiskop
Ions Christenret fra omtrent 1280. Det er den, som den nidar-
osiske Erkebiskop Ion Raude (1268—1283) kjæmpede for at faa
vedtagen som almindelig norsk Christenret, men som dog iGrunden
aldrig blev lovligen anerkjendt som saadan. Den fremstiller en konsekvent
gjennemført Anvendelse af den kanoniskeNets Hovedbestemmelser paa de
norske kirkelige Forholde. V11. Hirdskraa, Regler for Kongens Hird.
Den er grundet paa gamle Vedtægter, men har erholdt sin nuværende
Form af Kong Magnus Haakonsson v111. En Mængde Retter-
bøder eller kongelige Forordninger, udstedte af Kongerne Magnus
Haakonssøn, Erik Magnuss·øn (1280—99), Haakon Magnusson (1299
—1319), Magnus Eritsson (1319——55), Haakon Magnusson den
yngre (1355——80) og Olaf Haakonsson (1380——87)1).
For Jslands Vedkommende: 1. Graagaas, den ældre
Landslov, gjældende i Islands Frihedstid· Den blev grundlagt af
Ulfljot ved 927 efter ældre norske Love. Ifølge en Folkebeslutning i
Aar 1117 blev den gjennemgaaet af et Udvalg af islandste Lovkyndige,
ordnet og ført i Pennen. Den stod ved Magt indtil Islands Forening
med Norge (1256——64). Den er til i to noget forskjellige Neeensioner.
1) [Hvad der er bevaret af disse norske Love, er udgivet i: Norges gamle
Love indtil 1387, udgivne ved R. Keyser og P. A. Munch (hidtil) 3 Bind.
Christiania 1846——1849.4. De fleste af dem ere oversatte af Hans Paus:
Samling af gamle norske Love. Kbhavn 1751. 1752. 2 Bind 4.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
