Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De lærde Videnskaber og deres Literatur - 13. Lovkyndigheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lovkyndigheden. 545
11. Den ældre islandske Christenret. Den blev udarbeidet af
Biskopperne Th orlak i Skaalholt ogKetil i Hole og vedtagen 1123· 111.
Haakonsbogen (Hkikonarb6k), ogsaa kaldet Iærnsiden Urim-
siöa), benævnt efter Udstederen, den norske Konge Haakon Haakonssøn.
Det er et ufuldendt Udkast til en Lov, som skulde træde iGraagaasens
Sted, da Jslændingerne havde underkastet sig Norges Konge. Den
fremkaldtes ved Kong Haakons og dennes Søns Magnus’s Bestræ-"
belser for at. istandbringe en vis Samstemmighed mellem den islandske
- og norske Lovgivning og at sætte den første paa en Fod, der svarede
til de nye Forholde, i hvilke Island var indtraadt ved Foreningen med
Norge At denne Lovbog ikke blev fuldendt, havde sin Grund deri,
at dens Bestemmelser stykkeviis og ikke uden Modstand bleve antagne;
derved kom Sagen i Langdrag, og da imidlertid Kong Magnus havde
fuldendt sin mere omfattende Lovforbedring for Norge og ønskede
denne ogsaa udstrakt til Jsland, lod han en ny Lovbog for dette Land
udarbeide efter den forbedrede norske Lovs Mønster og foreslog nu denne
til Antagelse, med Tilsidesættelse af Haakonsbogen, som saaledes blev
forladt ufuldført. 1v. Jonsbogen (J6nsb6k), den nyere islandske
Landslov Denne blev istandbragt af Kong Magnus Haakonsson og formet
efter den forbedrede norske Landslov. Den blev dog ikke bragt til—Js-
land førend i 1280, efter Kong Magnusis Død. Overbringeren var
Lagmanden Ion Einarssøn, efter hvem den blev opkaldt. I 1281
blev den antagen og er endnu den gjældende Lov paa Jsland« v.
Den nyere islandske Christenret, ogsaa kaldet Arnes Chri-
stenret. Den blev udarbeidet af den skaalholtskeBiskopArneThor-
lakssøn (1269—1298) paa Erkebiskop Ions Opfordring og med Un-
derstøttelse af en norsk Magister Oblaud, der en Tid forestod Skolen
i Skaalholt. Den antoges af Jslændingerne allerede 1274, men sattes-
strar efter igjen ud af Kraft paa Kong Magnus’s Bud, som ikke vilde
give den sin Stadfæstelse Først under Kong Magnus Erikssøn blev
den, som man formoder, ophøiet til almindelig gjældende Kirkelov for
Jsland1). Den er bygget paa samme Grundsætninger som Erkebiskop
Ions norske Christenret og afviger ikkun fra denne i de Stykker, hvor de
l) Finn. Joh. hist. decl. 181. 1. p. 539.
R. Keyser. Nordm. Literatur i Middelalderen. 35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
