Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De lærde Videnskaber og deres Literatur - 18. Philosophien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Philosophien. 573
ver hugget, og bider til stor Skade, hvis dermed bliver nretteligen
hngget, men dem til Gavn, som det rammer, om der hugges retteligen
med det. Biskoppens Sverd derimod bider ikke, uden dermed bliver
retteligen hugget. Men hvis han hugger vrangt med det, da vorder det
den til Meen,· som hngger, ei ham, som det rammer· Men hvis Bi-
skoppen hugger retteligen, da bider hans Sverd langt saarere end
Kongens.« Hermed ender Bogen, idet Følgende tilføies: ,,Og
monne vi nu derom for denne Gang ei tale videre, men siden mere,
om saa synes.«
Jndledningen lover, at Verket skal handle om fire Gjenstande, om
Kjøbmændene, omKongen og hans Mænd, om Geistligheden
og om Bønderne; den henpeger saaledes paa sire Hovedassnit Men
disse ere ikke leverede. Thi om man end vil antage, at Forfatteren
allerede ved at omtale Kongens og Biskoppens indbyrdes Forhold har
sagt, hvad han agtede at sige om Geistligheden, hvilket imidlertid er
meget tvivlsomt, saa staar dog altid tilbage det, som han har lovet at
tale om Bønderne og Landets Almue. Det Spørgsmaal kan nu op-
kastes, om Skriftet mangelfuldt er bevaret til vore Tider, og eet eller
tvende Afsnit, som dannede dets Slutning, ere gangne tabte, eller om
Forfatteren er bleven forhindret i at fuldende sit Arbeide, og dette alt-
saa aldrig har omfattet mere, end hvad vi endnu have. For det sidste
taler kraftigen den Omstændighed, at i de mange gamle Haand-
skrifter, man har af Kongespeilet, og i de endnu flere Brudstykker af
saadanne, som ere os levnede, ikke det ringeste Spor findes til den
sidste Deel, som vi ifølge Indledningen skulde vente at finde. Vi
have udentvivl Verket saa fuldstændigt, som det udgik fra Forfatterens
Haand, hvilke end Aarsagerne kunne have været til, at han ei har
bragt sin lagte Plans til Udførelse i dens fulde Udstrækning.
Af hvad der er indført af Jndledningen sees, at Forfatteren ei
har villet nævne sig, og hans Navn er virkelig ogsaa, efter hans eget
Ønske, forblevet ubekjendt for Efterverdenen. Saameget skjønner man
kun, at det har været en Mand i en meget høi Stilling i Samfundet,
en Mand af ganske ualmindelig videnskabelig Dannelse, af megen Læs-
ning og Kjendskab til udenlandsk Literatur, af udstrakt Verdenserfaring
og indviet i alt, hvad der paa hans Tid regnedes til Slebenhed og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
