Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 7. Fylkeskongedømmet eller Kongedømmet i Fylkesforfatningens Tider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 Andet Afsnit. Kongedømmet.
Thi i de allerfleste maa, som forhen sagt, Fylkeskongens Verdighed
antages at være udfprungen af Hærkongens.
Ligesaa lidet synes der ordentligviis at have været tillagt Konge-
dømmet faste offentlige Indtægter til dets Underhold.
Der tilkom ikke Fylkeskongen, som saadan, nogen Skat af Fylket·
Vel kunde en Konge under gunstige Omstændigheder tiltvinge sig
den; men dette var da blot en personlig og midlertidig Anmasselse.
Neppe var heller i Almindelighed med Kongedømmet forenet
Brug og Indtægt afnoget bestemt Iordegods. Dette kan
— dog i visse Tilfælde have fundetSted Hvor Kongen nemlig tillige
var Fylkeshovets eller et andet Hovedtempels arvelige Forstander, der
brugte han naturligviis og drog Indtægt af det Templet tilliggende
Gods. Ligeledes hvor een og samme Kongeæt gjennem mange Led
havde ’raadet, eller hvor, ved en eller anden Omvæltning, en Kongeæt
havde fortrængt en anden, der kunde det Gods, som egentlig var en
vis Æts Arvegods, i Tidens Løb let blive tænkt som uadskilleligt
fra Kongedømmet
Det er derhos høist tvivlsomt, om den saakaldte Sagøre (sak—
eyrir) eller Bod til det Offentlige for visse Lovovertrædelser — for-
udsat at en saadan Bod i dette Tidsrum var i Brug ——· tilhørte
Kongedømmet som en Net. Ikkun i det Tilfælde, at en Fylkeskonge
var Netspleiens øverste Forstander, kan forresteti dette tænkes at have
fundet Sted.
I de allerfleste Tilfælde maatte ganske vist Fylkeskongen under-
holdesig og sine Mænd af sine egne private Eiendomme, og, hvor
disse ei slog til, ved Vikingetog og Hærfærd. Dette var udentvivl
oftest den rigeste Indtægtskilde for Kongen og medførte derhos den
Fordeel at skaffe hans Huuskarle, paa hvis Tapperhed og Hengivenhed
hans Indflydelse i Fylkessamfundet mest støttede sig, Krigsovelse tillige
med Andeel i Byttet.
Kongedømmet var arveligt, og det almindeligviis efter den
Negel, at alle en Konges Sønner varehinandens Medarvinger til
Faderens Verdighed og Net, saavelsom til hans Eiendom. Fylkes-
kongedømmets .Arvelighed synes endogsaa, naar Arvinger i mandlig
Linie manglede, at have strakt sig til Kvindelinien, — vel ikke saaledes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
