Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 8. Kongedømmet efter det norske Riges Oprettelse ved Harald Haarfager. Dets Ret i Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongedommets Ret i Almindelighed. 33
Kongedommet havde den høieste styrende Myndighed i Staten
(landsstj6rn) og kunde derfor kræve undersaatlig Lydighed (k)egnskylda)
af Folket inden lovbestemte Grændser1).
Kongedommet var skyldigt at verne om Rigets ydre og indre
Fred og Sikkerhed og havde derfor Net til Udbud af Krigsfolk og
Krigsfornødenheder (b06, 1’1tb06, lejdangy i en vis Udstrækning, eller
til istedet at opboere en vis Afgift (leiöangr, viss eyrjr), —samt Ret
til i Nodstilfcelde at forbyde al Udfærd af Landet samt Udforsel af
Landets Frembringelser til fremmede Lande eller fra det ene Fylke til
det andet (bann), — og endelig Ret til Skyds af Bonderne (reio—
skjcstj)2).
Kongedommet havde Ret til Nydelsen af visse Indtægter (kon—
uugstekjur), navnligen Brug og Nytte af Kongedommcts Gods, fast
og løst, Land og Løsøre3).
var om hans Ret til Norges Kongedømnie: »Jeg troede, at Norges Rige var
min Fædrenearv, og at jeg var sand Odelsmand til Norge« Formu. s. 1x,
226; og i den samme Konges Kongearvefølgelov i Haakonarbok Kap. 10
heder det: »si1 skal konungr vera i Noregi, er skilgetinn er Noregs
konungs sun hinn ellzti, 6dalborinn til lands ok Degna««. NgL. 1, 263. At
dette intet Indgreb gjorde i Folkets Odel, er en Selvfølge af, hvad ovenfor er
sagt. «
l) Dette udtaltes i den Ed, Bonderne aflagde til Kongen ved hans Antagelse.
De skulde være ham tro, heder det, »som gode Undersaatter (j)egnar) en
god Konge og yde ham al lovlig Tjeneste og Lydighed, overeensstemmende med
alle de Love og Rettigheder (lögum ok lunnendum), som den hellige Kong Olaf
satte (skipadi) mellem Kongen og Bønderne ifølge gjensidigt Samtykke
(med hviuskatveggjo samkykt)’«. Haakonarb. Kap. 13 i NgL. 1, 264, jfrt. m.
11, 31.
2) »Kongen skal raade for Udbud (hodi) og Forbud (banni) og sor vor Udscerd
(ütkörum); ikke skulle vi ham Leding negte til Landsenden, hvis han udbryder, sig
til Tarv og os til Gavn.« ÆGL., NgL· 1, 96. —— »Kongen skal raade sor
Udbud og Forbud (bodi ok banni) og raade efter Loven (at 1ögum)·« ÆFL· i
NgL. 1, 198. — ,,Skal vor lovlige Norges Konge raade for Udbud og For-
bud og vor Udfcerd, og raade efter Lov, men ikke efter Ulov. ——— — Jkke skulle
vi ham Leding eller Udbud (üthoda) negte, hvis han udbyder paa den Maade,
som her følger.« NLl., NgL. 11, 33. —— »Saa er aftalt (mæ1t), at Bøn-
derne skulle gjøre Kongen Skyds« (reidskj6ta), saa megen, han behøver ; men Aar-
manden (eirmadr) skal opskjcere Skydsbud (reidskj6ta bod).«« ÆFL. NgL.1, 125. —
»Saa er aftalt, at Bonderne skulle gjøre Kongen Skyds, (rejdskj6ta)«« NLl., NgL.
11, 46. Om den Afgift, som traadte i den virkelige Ledings Sted, skal
handles senere.
3) Herom mere nedf., hvor særskilt handles om Kongedømmets Indtægter.
R. Keyser· Norges Stats- og Retsforf· i Middelalderen- 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
