Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 8. Kongedømmet efter det norske Riges Oprettelse ved Harald Haarfager. Dets Ret i Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 Andet Afsnit. Kongedommet.
Kongedommet opbar, som høieste Verge» for Lov og Net, fastsatte
Bød«er for visse Lovovertwedelser (j)egngildi, sakeyrir)1) og meddeelte
under visse Betingelser Fredlose midlertidigt Landsophold (landsvist) 2).
Forresten, skjønt det førte Overtilsyn med Lov og Netspleie, havde
det ingen egentlig dømmende Myndighed og kun en meget indskrænket
Andeel i den lovgivende3).
Dette var det norske Kongedommes lovbestemte Net, saadan
som denne først fastsattes ved Overeenskonist mellem Kongedommet og
Folket under Kong Haakon den gode ogsiden stadfæstedes ved
en lignende under Kong Olaf den hellige·(·1014—1030). Denne
Nei tildomtes og tilsvores enhver Konge af Bonderne til Thinge ved
hans Antagelse, idet Kongen ved samme Leilighed fra sin Side svor
at overholde Loven og Folkets Net4).
Skjont heri vistnok med Hensyn til Enkeltheder mangen Ubestemt-
hed fandt Sted, der kunde give en eller anden Kongespaaskud til
Anmasselser, — saa vare dog saadanne i det «Hele at regne som for-
bigaaende og uden blivende Virkning paa det egentlige i Loven udtalte
Netsforhold Dette gjælder omde Byrder, som den fra Danmark af
l) Særegne Beviser for denne Ret tiltrænges ikke, da de gamle Love næsten
paa hvert Blad vidne herom.
2) ÆFL. Jndl., NgL. 1, 122; NLl., NgL. 11, 49.
s) S. nds.
4) »Nu paa det at Kongen skal vide sig skyldig at holde og forbedre Loven for
sine Undersaatter (j)egna), da skal han aflægge denne Ed, naar han bliver tagen
til Konge: Dertil lægger jeg Haand paa disse Helligdomme, og det skyder jeg til
Gud, at jeg skal holde den christelige Lov, som den hellige Kong Olaf indstiftede
(h6f), og andre hans rette Efterkommere have nn samtykt mellem Konge og Bøn-
der med gjensidig Overeenskomst (m0ö hvarratveggjo sampykt), og bode den med
gode Mænds Raad, efter den Forstand, som Gud giver mig.« -Hkb., NgL. 1,
268, jfr. NLl-, NgL. 11, 29. Om Bondernes Ed s. ovf. Den hellige Olafs
Lov, eller den Overeenskomst, som var gjort mellem ham og Folket, lagdes altsaa
til Grund for Kongedommets og Folkets gjensidige Ret. Men denne Olafs Lov
var, efter Sagaernes Vidnesbyrd, en Omarbeidelse (især med Hensyn til Christen-
dommen) af Haakon den godes Love. »Han (Olaf) lod sig ofte foresige (16t opt
ts1ja kyrir sor) de Love, som Haakon Adalsteinssostre havde sat i Trondhjem. Han
ordnede (skipadi) Lovene med de viseste Mænds Raad, tog fra eller lagde til, hvor
ham syntes. Men Christenretten satte han med Biskop Grimkels og andre chri-
stelige Læreres (kennimanna) Raad. — — —— Det kom dertil, at Bonderne samtykkede
cjkittu) disse Love, som Kongen satte.« Sn. Ol. d. hell. S. Kap. 56. »Han
(Haakon den gode) satte Love over hele Norge — —- — og af disse Love nyttede
den hellige Kong Olaf største Delen-« Fagrsk. Kap. 29. »Da Olaf var bleven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
