Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 8. Kongedømmet efter det norske Riges Oprettelse ved Harald Haarfager. Dets Ret i Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongedpmmets Ret i Almindelighed. 35
Landet paatrængte Konge Svein Knutsson (1030——1()35) paalagde
Folket. De bleve deels strax efter hans Udjagelse, deels efterhaanden
i Løbetas de næstpaafølgende hundrede Aar ophævede1). Dette gjælder
og om den bekjendte Overeenskomst mellem Kongedommet og Kirken
under Kong Magnus Erlingsson (1161——1184), hvorved Norges
Rige erklæredes for et Len afSt. Olaf, Kongearvefolgen forandredes,
og Kongedommets Ret med Hensyn til Kirken i mange Maader ind-
slrænkedes. Denne Overeenskomst nemlig, der neppe kan antages at
« have været lovlig stadfæstet af Folket, sattes allerede udaf Kraft ved
Magnuss nærmeste Eftersolger Sverrer Sigurdsson (118441202).
Den under Kong Magiius Lagaboter (-1263—1280) istandbragte
Lovforbedring øvede en ikke ringe Indflydelse paa Kongedommets Net.
Vel blev det ovenfor fremstillede tidligere Netsforhold fra Haakon den
godes og Olaf den helliges Lovgivning overfort i Kong Magnus’s,
og Kongedommet fik ved denne i Grunden ingen bestemt udpeget ny Net.
Men der aabnedes for det Adgang til at gjøre en mere udvidet og
indgribende Brug af den ældre, og det i flere Retninger.
At Kongedommet fra nu af kom til at indtage en langt mere op-
høiet og indflydelsesrig Stilling i Staten end forhen, havde især sin
Grund i den religiøse Glands, i den Hellighed og Ukrænkelighed, hvor-
med det efterhaanden i Folkemeningen var blevet omgivet2), og som i
den nye Lov udtrykkelig tillagdes det. «
Enekonge i Norge, lod han Lovene ordne (skipa lögum) efter de viseste Mænds
Raad og gav selv Love (setti sjalfr), saaledes som siden er blevet holdet.« Fagrsk.
Kap. 98; jfr. Ol. d. hell. S. (Chr. 1849) Kap. Zi, S. 23.
1) Sn. Ol. d. hell.·S. Kap. 2533 Formu. S.v,101; Sn. Magn. Barf. S.
Kap. 1, Sig. Jorsalaf. S. Kap. 18; Fornm. S. x, 4163 ÆFL., NgL. 1, 257z
ÆGL., NgL. 1, 58.
2) Det bekjendte Skrift Kongespeilet fra Kong Sverrers Tid, fra omkring
1200, forsvarer ivrig Kongedommets Hellighed og Ukrcenkelighedz og de Meninger,
som der udtales, maa have fundet stor Indgang hos Samtiden og den nærmeste
Estertid, da det aabenbar er de samme, som i Magnus Lagaboters Lovgivning,
henved 80 Aar senere, med Folkets Samtykke ere udtalte og i flere Retninger
gjorte gjældende. Vi ville merke os enkelte Sætninger af hiint Skrift: »Kongen
repræsenterer (merkir) den guddommelige Hoihed (gu61jga tign); thi han bærer
selve Guds Navn, og han sidder i det høieste Dommersæde paa Jorden, og det er
at regne, som om man hædrer Gud selv, naar man hædret Kongen for det Navns
Skyld, som han har af Gud. Guds Søn selv foregik heri med sit Exempel, da
han var paa Jorden, at Alle bør hædre Kongen og vise ham fuldkommen
3-i-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
