Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 8. Kongedømmet efter det norske Riges Oprettelse ved Harald Haarfager. Dets Ret i Almindelighed - 9. Kongearvefølge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongearvefolge. 39
sterkt føleligt Tryk, faalængeNorge var i fuld Nydelse af sin Selvstæn-
dighed som særskilt Stat.
9.
Kongearvefolge.
Som Odel i Harald Haarfagers Æt var Norges Konge-
dømme arveligt.
Harald Haarfager havde forenet Kongedømmet over alle Norges
Fylker i sin Person, og det var hans Tanke, at Kongedømmet for
Fremtiden skulde danne det Baand, der sammenholdt Fylkerne. Men
desuagtet formaaede han ikke at løsrive sig selv fra eller at tilintet-
gjøre hos Fylkesmændene den ældgamle Forestilling, at enhver Konge-
søn havde Ret til Kongenavn efter sin Fader og til Deel af
hans Rige. Han fastsatte derfor, i Lighed ganske vist med gammel
Vedtægt, at alle hans Ætmænd paa mandlig Side skulde
tage Kongedømme efter ham. Han gav videre hveraf sine Sønner
en vis Deel af Niget, og skulde enhver afdem, som Fylkeskonge
i sin Landsdeel, nyde Hælften af de der faldende kongelige Indtægter,
. medens den anden Halvdeel tilkom Harald selv som hele Nigets
Overkonge (yf1rkonungr1)· Dette Overkongedømme skulde altsaa,
efter Haralds Villie, danne den norske Stats Samholdskraft.
Men Harald lod for det første uafgjort, hvo af hans mange
Sønner efter ham skulde arve Overkongens Verdighed. Han indførte
Lovverk af den offentlige Beskaffenhed som Hirdskraa. Vilde man tænke sig saa-
danne·Grundsætninger som de ovennævnte strengt gjennemførte i Samfundsordenen,
·saa maatte man ansee Norges Statsforfatning efter. Magnus Lagaboters Tid for
at have været det mest uindskrænkede og utaalelige Enevælde. Men til Lykke over-
beviser baade Lovens Indhold i det Hele og Tidens Historie os om, at dette langt
fra ikke har været Tilfælde. ·
1) »Kong Harald stevner da et talrigt Thing syd i Landet og indbod dertil
alle Oplændinger. Da gav han alle sine Sønner Kongenavn og satte det
iLovene, at hans Ætmænd skulde alle, hver efter sin Fader, tage Ko ngedømme,
men Jarldomme den, der stammede fra hami Kvindelinie. Han deelte
Landet mellem dem ..... Han gav sine Sønner i hvert af disse Fylker de
halve Judtægter (h-’ilfar tekjuy med sig, og det med, at de skulde sidde i Høisædet
eet Trin høiere end Jarlerne, men eet Trin lavere end han selv.« Sn. Har.
Haars. S. Kap. 35.,i.jfr. Pormn. s. 11, 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
